Ventureselskaber, der investerer i nye højteknologiske virksomheder og udvikler dem med videresalg for øje, har foreløbig været en skuffelse i Danmark. Statens Vækstfond, der har investeret i mange af disse selskaber, har tabt 765 mio. kr. på venture-investeringer siden årtusindskiftet. Også andre investorer har lidt tab. De fleste pensionskasser er blevet meget forsigtige. De har annonceret, at »regnskabets time« er kommet. De vil se penge, før de investerer igen.

Alligevel er der noget der tyder på, at det nu omsider er ved at gå den rigtige vej for venturebranchen, der har 25 år på bagen i Danmark.

Skal man tro en ny analyse fra Vækstfonden, der har analyseret 32 ventureselskabers investeringer de seneste 15 år, handler det om erfaring. Jo mere venturefondenes managementteams har prøvet og jo større fondene er, desto bedre præsterer de.

Ifølge analysen har de danske ventureselskaber i de seneste 15 år frem til 2013 fået 80 kr. tilbage, hver gang de har investeret 100 kr. Regner man de urealiserede investeringer med – virksomheder som forventes solgt inden fondene ophører – ser det lidt bedre ud. Så får ventureselskaberne 140 kr. tilbage, for hver 100 kr. de har spenderet. Men det er ikke nok til at sikre et overskud, for der er også betydelige udgifter til ledelse og administration ved at drive en venturefond.

Søren Hougaard, professor i iværksætteri ved CBS og forfatter til en bog om danske venturekapitals historie, vurderer, at en venturefond skal præstere et tilbageløb på 250 til 300 kr. for hver 100 kroner, den investerer, før afkastet bliver rimeligt i forhold til risikoen.

Vækstfondens analyse vurderer da også, at det har kostet mellem 300 og 500 mio. kr. i tab at »uddanne« de rigtige danske managementteams.

De første tabte mest

Det er dog særligt i den tidligere periode frem til og med 2004, at Vækstfonden har tabt penge på ventureinvesteringer. De investeringer, der er fortaget siden 2005 har givet et lille plus.

Samtidig har flere af venturefondene nu en række selskaber i deres pipeline, som ventes solgt med god fortjeneste.

Det billede, Vækstfondens analyse giver af branchens udvikling, matcher meget godt de erfaringer, som Ulla Brockenhuus-Schack, managing partner i venturefonden Seed Capital, har gjort.

Seed Capitals første fond fra 2004 har ifølge en regnskabsanalyse foretaget af Økonomisk Ugebrev et akkumuleret underskud på 284 mio. kr. Seed Capitals anden fond har derimod et akkumuleret overskud på 84 mio. kr. og vil formentlig præstere et endnu bedre afkast, inden fonden skal lukkes i 2020. Blandt andet tegner det godt for Trustpilot, der er blevet Europas største website for brugeranmeldelser af produkter og serviceydelser.

Trustpilot har rejst 240 mio. kr. fra danske og udenlandske venturefonde og går mod en børsnotering.

Ulla Brockenhuus-Schack har været med i venturebranchen fra 2003 og deltaget i alle branchens læreprocesser. Hun opsummerer sine og branchens erfaringer i fem punkter:

For det første er det svært at udvælge og udvikle nye små virksomheder. Dog er det blevet nemmere i de senere år, hvor teknologiudviklingen – blandt andet med mobile apps – gør det hurtigere og langt billigere at etablere en forretningsplatform og komme i dialog med kunderne omkring nye produkter og services. Herved reduceres risikoen betydeligt. Investeringsmantraet før i tiden var, at en til to investeringer skulle tilbagebetale hele fonden. Det betød, at man investerede i banebrydende ny teknologi og måske også nye forretningsmodeller på samme tid. Det var meget risikabelt og mange investeringer gik ned. I dag er man mere forsigtig og tættere på markedet, og de fleste investeringer vil blive solgt med fortjeneste.

For det andet har venturebranchen lært, at den skal blive bedre til at syndikere sine investeringer – d.v.s sprede risikoen og få flere investorer med. Tidligere tog man en stor del af investeringen selv, fordi man også gerne ville have det meste af upsiden.

For det tredje er de teams, som i dag gennemfører investeringer, bedre rustede. De har været iværksættere selv, de har ledelseserfaring, de har brancheerfaring. Men det er også nødvendigt, hvis man skal flytte iværksættere, for de lytter ikke til folk, der ikke har overbevisende erfaring. Man er også blevet bedre til at få de rigtige folk ind i porteføljeselskabernes ledelse og i bestyrelser.

For det fjerde har branchen erkendt, at nye højteknologiske selskaber ikke skal have for mange penge for hurtigt. De skal tilføres midler i takt med, at de realiserer de første salg og får etableret en skalerbar forretningsplatform. Siden kan man trykke speederen i bund. Erfaringen viser, at mange nye selskaber har fejlet, fordi de fik for mange penge i begyndelsen.

For det femte har Ulla Brockenhuus-Schack og hendes team erkendt, at de ikke skal investere i biotech og cleantech. Det tager for lang tid at udvikle biotech-virksomheder, det er kapitaltungt og i cleantech også meget ingeniørtungt. Den teknologiske risiko er betydelig. Desuden er grønne løsninger ofte betinget af politiske beslutninger, og de lønner sig kun, hvis politikere handler på det, de siger. Det gør de ofte ikke, og hvis de gør, sker det med stor forsinkelse.

Lang vej endnu

Ditte Moncur, chefanalytiker i Vækstfonden, erkender, at der er lang vej endnu, inden den danske venturebranche præsterer et tilfredsstillende afkast.

Men hun peger på, at branchens tab især er gjort i den tidligere periode, hvor der var mange små fonde med uerfarne managementteam.

I dag er der færre fonde med mere kapital og et skarpere fokus. Og de har en klart bedre pipeline af investeringer, der vil kunne realiseres i de kommende år.