Venture-ekspert: Kommercialisering handler om kultur

Den israelske iværksætter- og kommercialiseringskultur er stærk og tæt på at være unik. Men modellen kan faktisk godt kopieres, siger den anerkendte venture-ekspert Nava Swersky Sofer.

Den israelske venturefond- og innovationsekspert Nava Swersky Sofers kæphest er at få sat gang i kommercialiseringen af den skov af forskningsresultater, der vokser op fra universiteterne. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kan man gå fra nul og nix til en driftig iværksætterkultur, hvor blandt andet universitetsforskning og kommercialisering går hånd i hånd?

Spørger man Nava Swersky Sofer, er svaret »ja«.

Men den kommer ikke af sig selv. Der er tale om en kulturændring, der tager tid.

Den israelske venture- og kommercialiseringsekspert Nava Swersky Sofer har været et smut i Danmark for at holde foredrag om mulighederne i biotek og kommercialisering af universiteternes forskning. Berlingske mødte hende i Copenhagen Bio Science Parks (COBIS) nybyggeri på Nørrebro for blandt andet at spørge hende om, hvorfor det er vigtigt for de udviklede lande fortsat at strømline deres innovationsindsats.

»Innovation er overlevelse. Det er det, vi kan i den udviklede del af verden. Men i dag går udviklingen så stærkt, at du hurtigt falder bagud, hvis ikke du er med på fronten. Derfor er det vigtigt at bruge de styrker, man har. Det er her, det er vigtigt at få universiteterne i fokus. De skal med på innovationstoget,« siger hun.

Nava Swersky Sofer har nogle håndfaste holdninger om, hvad der kan forventes af kommercielt afkast fra universiteters forskning. Og hun har noget at have sine holdninger i.

Den i dag 48-årige erhvervskvinde har en lang karriere inden for både biotekbranchen og venture-kapitalsektoren bag sig. Derudover stod hun i perioden 2005 til 2009 i spidsen for organisationen Yissum, der står for Hebrew Universitetets kommercialisering af den forskning, der finder sted på Jerusalem-universitetet.

Og der er tale om målrettet og planlagt arbejde, når det kommer til kommercialisering af forskning på israelske læreanstalter. Nava Swersky Sofer fortæller, at lige siden statens dannelse for lidt over 60 år siden har der været fokus på, hvordan man sender universitetsforskernes resultater i armene på det private erhvervsliv.

Israel har altså haft mange år til at forsøge sig frem for at finde ud af, hvordan erhvervsliv og forskningsmiljø bedst knyttes sammen, og det er bredt anerkendt, at Israel er et hestehoved foran resten af verden på det punkt.

Forskere skal ikke jages rundt

Men det tætte samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter rejser også spørgsmål. Det klassiske er, om samarbejdet ikke kan medføre, at universitetsforskere ender med at blive pisket rundt af virksomheder – der alt andet lige må siges at være lidt mere profit­orienterede og muligvis kortsigtede.

Nava Swersky Sofer mener dog langt fra, at det er tilfældet. I hvert fald ikke i Israel.

»Forskere skal ikke jages rundt og tvinges til at få kommerciel værdi ud af det, de laver. Det er heller ikke det, der sker i Israel. Kommercialiseringen behøver ikke at ske på bekostning af forskernes integritet. Tværtimod. Kommercialisering kræver bare et system, hvor der er respekt for forskningen. Det behøver for eksempel ikke at medføre færre artikelpublikationer,« siger hun og tilføjer:

»Det handler om, at man sideløbende med den normale forskning har et dedikeret team, der alene arbejder med de kommercielle aspekter. På den måde kan forskerne faktisk få fred til at koncentrere sig om deres arbejde.«

Det er her, Israel i Nava Swersky Sofers øjne er nået til i dag. Dermed ikke sagt, at det ikke kan blive bedre, men hun mener alligevel, at det israelske system, hvor universiteterne har tilknyttet virksomheder, der målrettet og alene arbejder på at få forskningen til at få kommercielle vinger, har bevist sit værd.

Puslespil med mange brikker

Hun kalder systemet, der skal sørge for, at forskningen bliver til business, et »puslespil«. Der er altså mere end én brik. Det er ikke nok bare med penge. Der skal også være et miljø, vilje og iværksætterånd. Nava Swersky Sofer taler simpelthen om en iværksætterkultur.

Israel er netop kendt for at have en kultur, hvor man kæmper for sine faglige og personlige mål, og hvor der er prestige i gør-det-selv-ånden. Danmark bliver omvendt til tider beskyldt for at være en nation af arbejdstagere, hvor flertallet sætter jobsikkerhed højere end virkelyst og skabertrang.

Nava Swersky Sofer mener dog langtfra, at danskerne har nogen grund til at gå i panik på den konto.

»Kultur er alt, når det kommer til iværksætteri. Det er sagens kerne. Danskerne kan heldigvis være helt rolige – I er langt mere entreprenante end mange andre lande, jeg har besøgt det seneste års tid,« siger Nava Swersky Sofer m.

Hun peger i den forbindelse på to elementer, der i sig selv medfører, at tingene er ved at ændre sig i både Danmark og andre vesteuropæiske lande.

Én ting er, at den unge generation med sin brug af nettet og nye teknologier i højere grad end tidligere interesserer sig for nytænkning. En anden er, at jobsikkerheden i dag er anderledes. Ikke mange unge tror i dag, at de kommer til at arbejde samme sted frem til pensionsalderen.

Vesten kan lære af Israel som iværksætternation. Nava Swersky Sofers kæphest er i den forbindelse at få sat gang i kommercialiseringen af den skov af forskningsresultater, der vokser op fra universiteterne. Det er allerede en indgroet del af tankegangen på mange institutter – også i Danmark – men der mangler i Nava Swersky Sofers optik stadig det sidste skridt.

»Systematisk teknologioverførsel skal indarbejdes som en rutine. Det handler ikke om, hvorvidt vi skal eller ej. Det handler om, hvorvidt vi kan gøre det bedre. Teknologioverførsel skal være en indgroet del af systemet. Det skal være en kultur,« siger Nava Swersky Sofer.