Venture bliver ved med at skuffe

Business journalist Carsten Steno Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Økonomien har det med at forløbe i cyklusser – eller bare cykler, som nogle kalder det.

Den store økonomis cykler varer ofte tre til fem år. Først har vi et opsving, så en højkonjunktur, så en afmatning og måske en recession.

Men i nogle områder i økonomien varer cykler meget længere. Det gælder f.eks. inden for venturebranchen, hvor man forsøger at gøre kapitalindskud i nye, unge og lovende start up-virksomheder til en god forretning.

Her varer cyklerne ifølge amerikanske undersøgelser mindst ti år – ja, måske længere.

Professor Søren Haugaard har i et værk om den danske venturebranche fra starten i 1984 frem til 2009 konstateret, at den aldrig opnåede at give et positivt afkast i sine første 25 år.

Mange vil også argumentere for, at branchen har været på nedtur siden 2001, hvor dot.com-bølgen ebbede ud. Siden kom finanskrisen.

I hvert fald kan man med en vis ret konkludere, at hvis venturebranchen nogensinde skal præstere i Danmark – eller i Europa for den sags skyld – så er det nu. Ellers bliver det aldrig.

Der er mange grunde til, at venture har haft det svært i Danmark. Investorer, iværksættere og kapitalformidlere har skullet lære deres metier at kende – sådan var det også i USA i begyndelsen. Her er venturebranchen over 50 år gammel.

Men nu duer den undskyldning ikke mere.

Er der så noget, der tyder på, at vi rent faktisk får et ventureboom, som vi så det i USA i slutningen af 1990erne? Små tegn i den seneste tid kunne antyde det.

Inden for de seneste to måneder har vi set – om ikke spektakulære – så dog bemærkelsesværdige exits, når det gælder danske selskaber.

Hoffmann La Roche fra Schweiz har købt Santaris for 1,4 milliarder kr. – selskabet køber sig ind på det danske selskabs forskning i kræft for et pænt beløb. Møbeldesignvirksomheden Mutu er solgt til kapitalfonden Maj Invest for et stort trecifret millionbeløb. Det samme er den danske producent af mobile digitale højttalere til mobile enheder Libratone. Her er investorerne kinesiske kapitalinter­esser med basis i Hong Kong. Det er exits, der bl.a. skæpper i den statslige Vækstfonds kasse. Men dog ikke nok til at opveje de samlede tab på 750 mio. kroner, som fonden har haft på venture siden 2001.

I alle de tre frasalg er der tale om virksomheder, hvor ledelsen har været stærk fra begyndelsen, og hvor markedsfornemmelsen har været veludviklet.

Flere exits er givetvis på vej, men om det er nok til at indfri de store forventninger, som de mange skuffede ventureinvestorer må have, er svært at vurdere lige nu.

Hvor svært det er med venture, kan man se i den anden ende af fødekæden. Den som bl.a. innovationsmiljøerne, hvis performance vi omtaler her på siden, udgør en del af.

Nok er overlevelsesraten høj, men det kniber med spektakulære virksomhedssucceser, der er stærke nok til, at et venturemiljø kan samle dem op. Desuden er venturemiljøet under et stigende pres for indtjening.

Det er nemt at smide venturebranchen ud med badevandet og konstatere, at den aldrig bliver en succes i Danmark. Spørgsmålet er bare, hvor nye vækstvirksomheder så skal komme fra.

En del kommer dog af sig selv på markedets vilkår. Flere ville utvivlsomt komme, hvis rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark var bedre – f.eks. skattemæssigt.

De, der vil løbe en stor risiko, skal have lov til at beholde mere af den upside, der er, hvis det lykkes. Det får de i USA og England, hvor venturebranchen klarer sig bedst.

Risikoen er nemlig stor – ikke bare for novicerne, men også for dem med succes.

I den forløbne uge måtte en af tidens store danske iværksættere, Giga-manden Finn Helmer, der i år 2000 personligt tjente 300 millioner kroner på frasalget af Giga til en amerikansk virksomhed, erkende, at han er økonomisk fallit.

Han har søgt at opnå succes via fibernetselskabet COMX, men det blev en kæmpe fiasko. Finn Helmer står i dag uden midler og uden pensionsordning. Han piber ikke, men hans skæbne viser, hvor svært det er at skabe nye virksomheder – endda selv om man har gjort det en gang før.