Venstre vil måle danske virksomheders konkurrenceevne

Venstre vil have udviklet et nyt omfattende værktøj, der skal løbende skal give detaljeret viden om konkurrenceevnen i en lang række brancher. Regeringen kalder det en sikker vej til mere bureaukrati.

Venstre vil derfor indføre et nyt redskab – et såkaldt konkurrencebarometer – der løbende skal vurdere konkurrenceevnen for en lang række forskellige brancher i forhold til nabolande som Sverige, Finland, Polen, Tyskland, Holland og Storbritannien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi ved alt for lidt om, hvad der trækker op, og hvad der trækker ned i konkurrenceevnen inden for forskellige brancher.

Sådan lyder det fra Venstre, der kalder det »dybt problematisk«, at politikerne i nogle tilfælde mangler pålidelige data om, hvor skoen trykker i forskellige brancher.

Venstre vil derfor indføre et nyt redskab – et såkaldt konkurrencebarometer – der løbende skal vurdere konkurrenceevnen for en lang række forskellige brancher i forhold til nabolande som Sverige, Finland, Polen, Tyskland, Holland og Storbritannien.

Forslaget om et konkurrencebarometer er en del af et nyt erhvervspolitisk oplæg, som Venstre har udarbejdet op til partiets finanslovforslag, der fremlægges mandag. Venstre forestiller sig, at det nye barometer skal sammenligne op til 15 parametre, der vurderes som vigtige for den enkelte branches konkurrenceevne i Danmark og nabolandene.

Hermed vil det stå mere klart for politikerne, hvor Danmark har problemer med konkurrenceevnen, mener tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen, der er initiativtager til Venstres forslag til et barometer.

»Vi vil gøre det synligt, hvad der belaster forskellige sektorers konkurrenceevne, og hvad der ikke gør. Det vil sikre, at vi som politikere i højere grad kommer til at stå til ansvar for, hvordan vores beslutninger påvirker konkurrenceevnen. Barometeret skal bruges til politisk handling,« siger hun.

Regeringen udarbejder dog i forvejen en årlig generel konkurrenceevneredegørelse, ligesom forskellige ministerier med jævne mellemrum sammenligner eksempelvis udvalgt skattelovgivning mellem forskellige lande. Det foregår dog langt fra så systematisk, som Venstre forestiller sig, men De Radikales erhvervsordfører, Ida Auken, mener, at et nyt konkurrencebarometer er overflødigt og bureaukratisk.

»Det lyder som et meget omfattende bureaukrati at skulle lave så mange målinger og sammenligninger af ting, som vi allerede i forvejen har meget viden om. Men hvis Venstre vil bruge flere penge på at ansætte flere embedsmænd, der skal lave arbejdet, er de naturligvis velkomne til at tage kravet med til finanslovforhandlingerne,« siger Ida Auken.

Der er hermed ikke udsigt til, at forslaget bliver ført ud i livet foreløbig, men Eva Kjer Hansen fastslår, at barometeret skal gennemføres, hvis blå blok vinder næste valg. Hun er enig i, at det kræver en del arbejde i ministerierne at udvikle en model for et konkurrencebarometer. Men når først modellen er udviklet, vil det være relativt enkelt at opdatere tallene løbende, mener Eva Kjer Hansen

.Det er tanken, at de forskellige parametre, der skal indgå i et konkurrencebarometer, skal variere fra branche til branche. For iværksættere kan det f.eks. være relevant at medtage sagsbehandlingstid og procedurer ved at etablere ny virksomhed, mens det for fødevarevirksomheder kan være relevant at sammenligne gebyrer for forskellige kontrolbesøg.

DI er afventende

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, vurderer, at det kan være »nyttigt med mere målbar og detaljeret viden konkurrenceevnen på brancheniveau.« Til gengæld advarer han imod at lade erhvervsorganisationerne få stor indflydelse på udviklingen af konkurrencebarometeret.

Venstre forestiller sig nemlig, at erhvervsorganisationerne skal være med til at udvikle modellen blandt andet ved at være med til at identificere de parametre, der skal indgå i barometeret.

»Men man skal passe på, at et nyt barometer ikke blot bliver en ønskeliste med alle de områder, hvor erhvervslivet ønsker nye vilkår. Der skal være en vis armslængde til erhvervsorganisationerne. Men hvis man finder de mest relevante målbare markører med betydning for de enkelte sektorers konkurrenceevne, kan det et relevant redskab for politikerne,« siger Bo Sandemann Rasmussen,

I erhvervsorganisationen DI er man ikke på parat med opbakning til ideen, selv om man kan få indflydelse på udviklingen af et nyt konkurrencebarometer.

»Vi er altid glade for politisk fokus på konkurrenceevnen. Men om et nyt konkurrencebarometer lige er dét, der skal til, tør jeg ikke sige. Det afhænger af, hvordan man udfører det i praksis. Og det skal suppleres med fortsat fokus på at styrke dansk konkurrenceevne generelt,« siger erhvervsøkonomisk chef i DI, Morten Granzau Nielsen.

Som led i det nye erhvervspolitiske oplæg foreslår Venstre også, at der indføres vækst- og beskæftigelsesvurderinger af alle nye lovforslag. I dag laver man kun sådanne vurderinger, hvis lovforslaget vurderes at have en signifikant effekt på væksten. Forslaget om flere vækstvurderinger er dog en gentagelse af et tidligere forslag fra Venstre.