Venstre står inde for møllepark men kræver klarhed om finansiering

Venstre energiordfører, Lars Christian Lilleholt, støtter stadig op om Horns Rev 3, men vil have klarhed omkring finansieringen af vindmølleparken.

Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vil koste en milliard kroner om året i ti år at finansiere den kommende Horns Rev 3-vindmøllepark. En stor del af de penge skulle efterplanen være kommet fra den såkaldte PSO-afgift - en afgift vi alle betaler over elregning for at bidrage til den grønne omstilling.

Men PSOen lever på lånt tid. EU-Kommissionen har givet Danmark indtil 2017 til at finde en anden model, og da Horns Rev 3 først skal tages i brug i 2020, er der dermed sået tvivl om finansieringen af havvindparken.

Den finansiering skal der klarhed omkring, mener Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt:

"Venstre vil ikke være med til at finansiere den over finansloven. Vi skal have håndfast garantier for, at Horns Rev 3 ikke bliver finansieret over finansloven," siger Lars Christian Lilleholt, "Det vil være en bombe under hele den grønne omstilling, hvis ikke man ved, hvordan man skal finansiere den grønne omstilling fra 2017 og fremad."

Ser I i Venstre gerne, at man fortsætter udbygningen af vindmølleparker, så længe finansieringen afklares?

"Vi står inde for energiaftalen. Det er Horns Rev 3 og Kriegers Flak. De parker står vi inde for skal gennemføres, men forudsætningen for at de gennemføres er, at der også er et økonomisk grundlag for det. Og vi er nødt til at have sikkerhed for, at finansieringen er plads, og at der ikke kommer nogen regning til skatteborgerne."

Men regningen var endt hos skatteborgerne alligevel, den var bare blevet opkrævet over elregningen.

"Ja, men der bliver skabt en usikkerhed omkring det. For os er det væsentligt, at man ikke bare kan flytte rundt på finansieringen. Vi er nødt til at vide, hvor regningen skal betales fra."

Hvor kunne I forestille jer, at finansieringen kommer fra?

"Det er regeringen, der har udfordringen. I sidste uge blev vi præsenteret for, at der er en ekstra regning, som man ikke ved, hvordan man skal betale, det er udfordringen her."

Der er aldrig nogle partier, der er blevet kritiseret for at komme med et forslag til en løsning.

"Først og fremmest skal regeringen have lave en aftale med EU, så vi kender grundlaget for, hvordan vi finansierer den grønne omstilling."