Velkommen til TV2/Fox

Tidsmaskine. I en ny bog giver 12 forskere og eksperter deres bud på mediebranchens udvikling. Berlingske Business leger med på bogens præmis og har interviewet tre af bogens bidragsydere, som befandt de sig i 2020 og kunne se tilbage på konsekvenserne af deres forudsigelser.

Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EU har taget livtag med mediemastodonter som Apple og Google og tvunget dem til at overholde europæisk copyright-lovgivning. Den danske public service er kommet i udbud i den såkaldte »Journalistikfond« og både DR og TV 2 er kommet på private hænder. Og så er det ikke mindst slut med gratis nyheder på nettet. I 2020 har der været en række heftige ommøbleringer i mediebilledet.

»Mediestøtten blev radikalt omlagt i 2016, hvor man besluttede, at støttekronerne ikke bare skulle gives til institutioner, men til indhold og innovation. Samtidig betød det også, at bladhusene blev tvunget til at udvikle nye og bæredygtige forretningsmodeller på nettet,« siger medieprofessor Anker Brink Lund fra CBS.

Han var redaktør og sammen med elleve andre eksperter bidragsyder til bogen »Tilbageblik fra 2020« fra 2010. Ti år senere kan han og to andre af bidragsyderne se tilbage og uddybe deres pointer fra dengang.

»Det mest bemærkelsesværdige er, at alle de mediegrupper, der fandtes i 2010 faktisk har overlevet. Printmediet er skrumpet, men alle er her stadig. Multimediesamfundet har udviklet sig og fundet en balance mellem off- og onlinemedier,« fortæller sociologen Ole E. Andersen, der er ekstern lektor på CBS og ekspert i reklamemarkedet.

Opgør med Apple og Google

Andre markante tendenser fra 2010-2020 har været talløsse konsolideringer og skiftende ejerskaber i de danske mediehuse. Blandt andet købte Rupert Murdochs News Corps. i 2014 TV 2 og Berlingske Media-ejeren Mecom. Senere solgte han dele af det fra, så moderkanalen blev en del af konstellationen »TV 2 /Politiken«. Skelsættende for årtiet var også EUs hårde kamp med Apple og Google. De to globale mediemastodonter blev tvunget til at betale annoncekroner tilbage. De mange medier, der kom i klemme på grund af Apples stadigt mere urimelige krav til indholdet på iPads, fik på den måde igen frihed over deres indhold og økonomi.

»EU tog langt om længe et frontalt opgør med det amerikanske rettighedssystem, så Apple og Google mistede deres duopol i mediebilledet, men der skal man så også huske, at det først skete efter, at Piratpartiet var blevet det fjerdestørste i Europa-Parlamentet,« bemærker Anker Brink Lund.

Annoncemarkedet fortsatte sin nedgang i det forgangne årti. I 2020 er det samlede annoncemarked dykket med 20 procent på ti år. Til gengæld har medierne fundet nyt økonomisk pusterum ved at blive enige om at indføre betaling på nettet. Samtidig gjorde ny EU-lovgivning takster på telefoni og internet billigere. En mængde forbrugere valgte at bruge pengene på avisabonnementer. Midt i årtiet fandt markedet for netannoncer sit naturlige leje.

»Nettet nåede sin annoncemæssige begrænsning på trods af de dengang mange nye muligheder. Markedsførere skal sprede sit kommunikationsbudget, og derfor kulminerede nettets markedsandel i 2015, hvor også sociale mediers annoncepotentiale toppede,« siger Ole E. Andersen.

Fonde blev redningsplanke

Et andet resultat af EUs nyvundne blik for mediernes vilkår var en kraftigt forøget mediestøtte. Den danske mediestøtte oplevede i 2016 en omfattende reformering. Det var slut med licens til TV 2-regionerne og farvel til dagbladenes nulmomsordning. Nyeste udvikling i 2020 er, at den gamle public service-højborg, DR, nu overgår til Bonnier. Public service er under de nye vilkår noget, de enkelte medier skal leve op til for at modtage støttekroner fra Journalistikfonden, der også så dagens lys i 2016.

»De første år af århundredet skulle journalistikken betale sig samtidig med, at der blev færre penge. Mediernes overskud var dengang karakteriseret ved nedskæringer og konsolideringer mere end ved sund profit. Med Journalistikfonden kunne medierne koncentrere sig om at drive kritisk journalistik. Det fik især betydning for de hårdt pressede mindre medier og fagblade,« fortæller Lasse Jensen, journalist og vært på DRs »Mennesker og Medier« på P1.

Branchens fejltagelser anno 2010

Når forfatterne til »Tilbageblik fra 2020«-bogen i dag kan rette bagklogskabens blændende lygte ti år bagud, så viser der sig et klarere billede af på hvilke punkter mediebranchen dengang var på gale veje.

»Mange medier forsøgte sig for længe med gratisprincippet på internettet. Det viste sig, at forbrugere og borgere var udmærket klar over, at kvalitet koster penge. Derfor kunne betalingsprincippet have været indført tidligere, som dets succes også beviste op gennem årtiet,« mener Ole E. Andersen.

Professor Anker Brink Lund er enig og peger desuden på, at de danske mediekoncerner i 2010 overså udlandets indflydelse.

»I 2010 så mediehusene sig stadig som konkurrenter. JP/Politiken anså eksempelvis Berlingske Media som sin hovedmodstander. Det, man overså, var, at den helt store trussel kom udefra. Stort set alle selskaber valgte at satse på iPads, og det betød, at man deponerede sin økonomiske frihed hos Apple. Pludselig kunne Ekstra Bladet ikke selv bestemme, om de ville bringe Side 9-pigen som app samtidig med at Apple tog 30 procent af indtægterne, før medierne selv havde tjent så meget som en krone,« siger han. B