Velkommen til en tur i pensions-rutschebanen

Mange af os har røde tal på pensionsopgørelsen for 2018. Det er nyt og skræmmende og varsler turbulente tider. Men inden alle pensionsejere går helt i sort, så har starten af året kastet gode afkast af sig. Sådan bliver det fremover – op og ned – lyder det.

Man kan vænne sig til meget. Ikke mindst gode trygge tider, hvor alt går godt. Og så er det, at det bliver farligt.

Tag for eksempel hus- og ejerlejlighedsejerne. Vi skal ikke mange måneder tilbage i tiden for at finde et land bestående af næsten lutter optimister. Fra bankøkonomer og universitetsfolk til lejlighedsejere var det svært at finde nogen, der forestillede sig andet, end at priserne på ejerlejligheder kun kunne gå op, op og atter op.

Lidt samme holdning havde mange småinvestorer, når de så udover et aktiemarked, som havde pil op.

De seneste måneders virkelighed har flået alle ud af den dejlige drøm. For lejlighedspriserne dykker markant, ikke mindst i København, og aktierne har været på noget af en tur – op og ned – men mest ned, i en del måneder.

Og den slags op og nedture, hvad enten de handler om lejlighedspriser, renteniveauer eller aktiekurser, har naturligvis konsekvenser, når vi kunder tjekker opgørelsen fra vore pensionsselskaber.

Tag bare meldingen fredag fra landets største kommercielle pensionsselskab, PFA. Selskabet havde et negativt afkast på 5,3 mia. kr. i 2018 – og det kan direkte aflæses i form af røde afkasttal på alle kundeopgørelser.

Samme besked har vi set fra selskaber som Danica og ATP. Årevis med lutter opture og høje afkast er – måske – slut og afløst af usikkerheder og perioder med store udsving i afkastet.

Derfor ser vi netop nu en pensionsbranche i vildt opbrud, som ikke bare som tidligere kan nøjes med at købe obligationer og aktier, når de skal placere kundernes penge.

Selskaberne må i stedet jagte investeringsmuligheder, som dels kan sikre et stabilt afkast, f.eks. via infrastrukturopkøb og -investeringer. Og de jagter lodsedler, f.eks. direkte investeringer i enkeltselskaber, som potentielt kan blive solgt for store beløb og dermed kaste et ekstraordinært stort afkast af sig.

Det er spændende, men også potentielt særdeles risikofyldt, fordi investeringer i enkeltvirksomheder selvsagt ikke altid ender som lukrative succeser. Og det er et skifte fra mange års stabilitet i selskabernes afkast – en stabilitet, som kunderne lærte at kende som stadigt høje årlige afkast på pensionsformuen – endda i form af garanterede minimumsafkast på visse produkter.

Og inden nogen nu går i sort. Helt sort ser det altså ikke ud. Meldingerne fra pensionsselskaberne er, at januar 2019 har været en glimrende afkastmåned, og at store dele af sidste års underskud faktisk er tjent ind.

Dette diskuterede vi på Business-redaktionen i denne uge:

Falck og de røde lejesvende

Det er ingen hemmelighed, at Falck-sagen har været et hedt diskussionsemne i de seneste uger. Falcks forsøg på at fastholde deres monopolhånd på ambulancedriften i Region Syddanmark var klam og ulovlig har Konkurrencerådet afgjort. Så nu venter en politianmeldelse.

Det har været grim læsning og næsten symptomatisk, så har en række tidligere røde spindoktorer været afgørende i orkestreringen af den smædekampagne mod konkurrenten Bios, som Falck købte og betalte. Det rejser altså mange spørgsmål om moralen i kommunikationsbranchen – og ikke mindst mod flere navngivne spindoktorer, som burde få besked på at lave noget andet.

Har du selv været forbi grænsen for nylig?

Hvis nogen troede, at danskernes tilbudsjagt var noget fra fortiden, så må de tro om.

For det kan godt være, at énkrone-busrejserne til grænsesupermarkederne er en saga blot, men danskerne strømmer stadig til grænsen og flytter dermed milliardbeløb væk fra dansk detailhandel.

Det kan blandt andet ses i regnskabet fra familien bag Fleggaard-koncernen. De hiver en god halv milliard hjem i overskud, og intet tyder på, at danskernes købelyst vil falde de kommende år.

For danskerne er jo tilbudsjægere. Og i dag lever blandt andet Fleggaard højt på, at danskerne ikke bare køber øl og sprit ved grænsen, men nu henter alt fra oksemørbrad til Panodiler i det tyske.

Skælver de lidt? De store virksomheder?

Vi er ved at arbejde os igennem regnskabssæsonen. Der har været meget godt at berette. Generelt tjener de store danske virksomheder gode penge og har ikke mindst styr på forretningen.

Alligevel står jeg tilbage med en fornemmelse af, at usikkerheden har arbejdet sig ind hos topledelserne. Årsagen er, at der er så mange usikkerheder for verdensøkonomien – og på samme tid – at man begynder at frygte fremtiden.

For Brexit. Handelskrig. Opbremsning på nøglemarkeder og en politisk-populistisk uro i flere lande gør, at mange virksomheder kan se, at væksten ikke bare vil fortsætte, og at der bliver nok at kæmpe med de kommende år.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske