Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
- Bestyrelsesformanden for Capinordic Bank, Mogens de Linde, har i dag aftalt med bankdirektør Henrik Juul, at han med øjeblikkelig virkning fratræder som direktør for Capinordic Bank. Adm. direktør for Capinordic A/S og medlem af bestyrelsen for Capinordic Bank, Henrik Vad, konstitueres midlertidigt som adm. direktør for Capinordic Bank, skriver Capinordic i en meddelelse.
Bestyrelsen for Capinordic Bank A/S vil straks indlede processen med henblik på at få ansat en ny direktør for banken, oplyser selskabet.
Nedjustering
Samtidig meddeler Capinordic, at selskabet vil gennemføre yderligere omkostningsreduktioner, herunder omkostninger til personalet. Derfor gennemføres der i torsdag afskedigelse af personale i Capinordic A/S og i Capinordic Bank A/S.
- Afskedigelserne er begrundet i den skuffende udvikling i koncernens omsætning samt den beklagelige regnskabsmæssige nedjustering, skriver Capinordic og henviser til selskabets meddelelse fra 19. januar, hvor Capinordic Bank nedjusterede resultatforventningerne til et underskud før skat eksklusiv kursregulering og nedskrivninger af udlån og immaterielle aktiver på 140-170 mio. kr.