Vattenfall vil få statens pris på kystnære vindmøller til at se »meget, meget konservativ ud«

Konsortierne bag de kystnære vindmøller undrer sig over, at projekterne formentlig skrottes, inden nogen af dem har afleveret et bud. Mest ærligt at melde ud nu, siger minister.

Fem steder langs de danske kyster var udset til at huse de såkaldte kystnære havvindmøller. Udbuddet på 350 megawatt (MW) vindmøllestrøm var langt henne, men fredag blev dødsstødet formentlig givet til projekterne, da energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt udpegede møllerne som en investering, der kan spares væk for at bremse den stigende PSO-regning. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: SØREN BIDSTRUP

Fem steder langs de danske kyster var udset til at huse de såkaldte kystnære havvindmøller. Udbuddet på 350 megawatt (MW) vindmøllestrøm var langt henne, men fredag blev dødsstødet formentlig givet til projekterne, da energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt udpegede møllerne som en investering, der kan spares væk for at bremse den stigende PSO-regning.

Regeringen regner med at kunne spare syv mia. kr. frem mod 2035 med dette træk, hvilket baserer sig på den garanterede pris på 70 øre per kilowatttime. Men hos de tre konsortier, der er godkendt til at byde på de kystnære havvindmøller, undrer man sig over regeringens timing, for buddene er ikke afgivet endnu.

»Der skal ikke herske tvivl om, at vi har en forventning om at gøre det billigere end de 70 øre. Jeg har nogle tal i hovedet, som vil gøre, at de tal, man taler om i offentligheden, vil være meget, meget konservative, og de vil ikke holde vand den dag, vi afleverer tilbuddet,« siger Vattenfalls landechef i Danmark, Ole Bigum Nielsen.

Ekstraregning

Hos hovedstadsområdets forsyningsselskab, HOFOR, og hos European Energy, der er de to øvrige, prækvalificerede bydere på de kystnære havvindmøller, kan man også gå under 70 øre per kilowattime, fortæller de.

»Selvfølgelig går vi ikke ind i et bud, hvis ikke vi forventer, at vi kan lægge os under grænsen. Så jeg vil også sige, at den er konservativ, men vi er ikke færdige med at regne på det endnu,« siger Knud-Erik Andersen, der er adm. direktør i European Energy.

Da omkostningerne til de kystnære havvindmøller blev estimeret i forbindelse med energiaftalen, var vurderingen, at de ville koste to mia. kr. i støtte.

I et nyligt svar til Folketinget blev det dog oplyst, at denne regning er steget til over fire mia. kr., og det skal adresseres – også inden budene ligger fast – forklarer energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt til Berlingske.

»Når først buddene er kommet, så er vi forpligtiget, og derfor er det også mest ærligt at melde ud, inden buddene bliver givet ind. Selv om et eventuelt bud var blevet nogle øre billigere end 70 øre, så havde der stadigvæk været tale om en meget stor ekstraregning i forhold til beregningerne i energiaftalen,« siger ministeren. »Regeringen har vurderet ud fra, hvad vi bedst synes, vi kan undvære i den grønne omstilling. Der har vi prioriteret, at vi gerne vil Kriegers Flak, fordi det er et udstillingsvindue.«

Overvejer Danmark

Konsortierne vurderer alle, at de hver har brugt 20 mio. kr. på at forberede deres bud til de kystnære vindmøller. Penge, som de må afskrive, hvis regeringens forslag om at sløjfe havvindmøllerne går igennem. For Vattenfall er de 20 mio. kr. dog ikke den største bekymring. Ole Bigum Nielsen er mere bekymret for retningen i dansk energipolitik:

»Vi står med et stort, tocifret milliardbeløb, som vi er parate til at investere i udbygning af vind på land og på vandet med Danmark som et nøglemarked. Vi er bekymrede over den usikkerhed, der har hersket i et stykke tid, og i værste fald er vi nødt til at revurdere, om det fremadrettet skal være i Danmark, at de fleste af vores milliarder skal ligge,« siger Ole Bigum Nielsen, der dog medgiver, at uroen inden for energipolitiken indtil videre har haft begrænset effekt.

»Udskydelsen af Kriegers Flak og reduceringen af det kystnære udbud har ikke haft nævneværdig betydning. Havde man reduceret det kystnævre udbud fra 450 MW til 150 MW, så havde det været noget andet, men reduceringen til 350 vil jeg ikke klage over. Den beslutning tog vi ad notam.«

Investeringer på vej

I en anden del af dansk erhvervsliv er man også gået i gang med at overveje Danmark som investeringsland, men det er modsat Vattenfall som mål for investeringer. Hos de energitunge virksomheder hilser man nemlig regeringens udspil om at sløjfe de kystnærevindmøller og rykke PSOen på finansloven velkommen.

»Det er meget væsentligt for Danish Crown, det vil jeg ikke lægge skjul på. Afskaffelsen af PSOen er vigtigt for os, fordi den er konkurrenceforvridende i forhold til vores konkurrenter i landene omkring os,« siger koncernøkonomidirektør i Danish Crown Preben Sunke. »Afskaffelsen vil styrke vores konkurrenceevne. I takt med at vi laver nye investeringer, vil de aktuelle rammevilkår, herunder en eventuel PSO-afgift, indgå i vores kalkulation, og vi laver investeringer der, hvor vilkårene er bedst, men det er ikke noget, der sker fra dag til dag.«

Også hos Jernstøberiet Dania håber indkøbschef Steen Vohlander på flere danske investeringer.

»Vi er en del af en international koncern, der også har afdelinger i andre europæiske lande. Det tyske støberi har en elpris, der er 45 procent lavere end vores, så det er let at regne ud, at alle investeringer er gået derned – det håber vi, at vi kan sætte en stopper for nu. Man har ikke turdet investere her de seneste par år, men det vil der blive åbnet for,« siger Steen Vohlander, der ligeledes er formand for Foreningen af Slutbrugere af Energi.

Regeringen skal nu i forhandlinger med forligspartierne om sine sparetiltag. Der er ingen deadline på disse forhandlinger.