Vattenfall tænder på ny offshore-finansiering

Vindmølleparker på havet er så dyre, at de kræver nye typer finansiering. Kapitalen kommer i flere former, og det svenske energiselskab Vattenfall »udelukker ingen muligheder«.

Vattenfall har mod på nye finansieringsmodeller til havvindmølleparker. Her installerer selskabet møller i den svenske park Lillgrund. Foto: Hans Blomberg Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

HELGOLAND: Propellerne brummer, mens vi flyver over Nordsøen med kurs mod øen Helgoland. Tidligere var Helgolands vigtigste indtægtskilde tyske dagturister, der kom for at handle toldfrit. Men de seneste fem-seks år er enorme havmølleparker begyndt at skyde op ud for den tyske kyst, og det har givet øen nyt liv.

»Offshore-sektoren har virkelig skabt nye muligheder her,« siger Matthias Beer, der er kommunikationsmedarbejder for erhvervsudvikling i Hamburg og med på dagens flyvetur over Nordsøen.

En forudsætning for de store projekter er dog kapital. Kapital i rigelige mængder. Og de nye finansieringsformer vækker interesse hos det svenske energiselskab Vattenfall. Tidligere finansierede europæiske energiselskaber selv deres havmølleprojekter, men i takt med, at parkerne vokser og rykker længere ud på havet som her ved Helgoland, bliver de for dyre for ét selskab at bære på balancen. I stedet finansieres flere parker gennem projektløsninger og partnerskaber.

»Det, der sker lige nu, er rigtig spændende for offshore-industrien. Institutionelle investorer har tidligere været tilbageholdende i forhold til offshore-vindprojekter, men nu er industrien mere moden, og vi ser en stigende interesse for at investere,« siger Alberto Méndez Rebollo, chef for Vattenfall Vindkraft i Norden.

DONG satser på egen model

Hidtil har Vattenfall indgået partnerskaber med blandt andre Shell og DONG Energy for at dele finansieringen og risikoen ved havmølleparker. Den model planlægger Vattenfall-direktøren at fortsætte med. Men på sigt kan det også komme på tale at tage en række banker med ind over i egentlig projektfinansiering.

»Vattenfall er en traditionel organisation, og vi har ikke tidligere benyttet os af projektfinansiering. Derimod har vi god erfaring med at indgå i partnerskaber. Men vi er åbne og ser på udviklingen – jeg vil ikke udelukke nogen muligheder,« siger Alberto Méndez Rebollo.

For nylig faldt finansieringen på plads til den enorme, hollandske havmøllepark Gemini (600 MW). Den er et eksempel på, at projektfinansiering vinder frem, for en række selskaber blandt andet Siemens samt over 20 pensionskasser, banker og eksportkreditfonde skyder samlet knap 22,5 milliarder kroner (tre milliarder euro) i parken.

Tilbage i den tyske del af Nordsøen har danske DONG Energy flere projekter på tegnebrættet. Lige nu er selskabet i gang med at opføre Borkum Riffgrund 1-projektet, og umiddelbart efter gælder det parkerne Gode Wind 1 og 2. DONG er i dag det selskab i verden, der har installeret flest vindmøller på havet.

Energiselskabet har god erfaring med at sælge andele af sine havmølleparker til investorer som de danske pensionskasser PKA og PensionDanmark samt udenlandske selskaber som japanske Marubeni og den canadiske pensionskasse La Caisse. Her er projektfinansiering ikke aktuelt.

»Vi har udviklet en model, hvor vi sælger andele af vores havmølleparker fra efter opførelse. Den er vi glade for, og der er ingen planer om at ændre på det,« siger Rune Birk Nielsen, pressemedarbejder hos DONG Energy.

DONGs lukrative model blev udviklet af de såkaldte guldfugle, som i foråret 2012 førte til daværende direktør Anders Eldrups offentlige og ublide fyring. Også guldfuglene har forladt DONG, men deres finansieringsmodel overlever altså i bedste velgående.

Friske penge er nødvendige

De tyske politikere skruede i efteråret ned for ambitionerne på havet, så målet nu er 6,5 GW installeret offshore-vind i 2020 og 15 GW offshore-vind i 2030. Tidligere lød målene henholdsvis på ti GW og 25 GW.

Samtidig er markedet bremset op de seneste to år på grund af usikkerhed om offshore-støtten i Tyskland samt nettilslutning af en del af havparkerne i landet.

Nu håber vindmølleproducenter og off-shore-udviklere dog, at en ny lov, der ventes vedtaget i august, vil sætte gang i nye tyske vindprojekter i andet halvår af 2014. Så bliver der brug for mere kapital, og de nye finansieringsformer kommer endnu mere i spil på det store marked syd for grænsen.

»På industrielt niveau står det klart, at traditionel finansiering via energiselskabernes balancer ikke er nok. Så der skal andre typer finansiering til. Ingen tvivl om det,« siger Alberto Méndez Rebollo.

Vattenfall er prækvalificeret til udbuddet på den kommende danske havmøllepark Horns Rev 3, men selskabets nordiske direktør vil ikke røbe, om man går efter en partnerskabsmodel igen.

Det lille propelfly brummer videre over Nordsøen. På Helgoland er offshore-industrien ensbetydende med håb om arbejdspladser og et godt liv – også når turistskibene med toldfrie varer har vendt stævnen mod fastlandet.