Vattenfall satser milliarder i Danmark

Europas fjerdestørste elselskab, svenske Vattenfall, investerer i de næste 10 år ca. 60 mia. kr. i produktionsanlæg i Norden. Pengene skal blandt andet bruges på to kraftværker på Sjælland og Fyn og 50 nye store vindmøller i Jylland.

Amagerværket er et af de danske kraftværker, som ejes af svenske Vattenfall. Arkivfoto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere
Med investeringer på cirka 60 milliarder kr. over de næste 10 år, især på udbygning med vindkraft og biomasse til elproduktion på kraftværker, sætter den statsejende svenske energijætte Vattenfall fuld fart på at øge sin produtionskapacitet i Norden. Og Danmark er en vigtig del af strategien.

Der skal ske en udbygning af kraftværkerne Amagerværket og Fynsværket - med skrotning af gamle jyske vindmøller og opførelse af omkring 50 nye store møller - og med renovering af havvindmølleparken Horns Rev ved Esbjerg. Alt i alt en investering på cirka fire milliarder kr.

I den danske offentlighed er Vattenfall næsten ukendt. Men med koncernchef Lars G. Josefsson i spidsen arbejder man aktivt på at sikre bred opbakning fra erhvervslivet, NGOerne og politikerne i hele verden til at vedtage et principgrundlag, der skal være med til løsningen af drivhuseffekten. For opvarmningen af atmosfæren som følge af udslip af kuldioxid skal bremses, mener koncernchefen.

30 mia. på vind

Vattenfall vil bruge halvdelen af de 60 milliarder kr., der er afsat til investeringer i Norden, på udbygning af vindkraft. Og et af de vigtigste mål i Vattenfalls strategi er at reducere udledningen af kuldioxid, CO2, og øge den grønne vindenergi, hvilket både den danske regering og EU-Kommissionen på det seneste har opfordret kraftigt til.

Det betyder konkret, at mellem 300.000 og 600.000 tons kuldioxid årligt vil blive fjernet, når selskabet i løbet af 2007 kan tage en helt ny blok til 1,7 milliarder kr. i brug på Amagerværket.

»Det bliver et af Europas mest avancerede kraftværker, hvor man kan fyre med 100 procent biobrændsel, f.eks. halm og træpiller, eller bruge kul,« siger danskeren Bjarne Korshøj, der er direktør for Vattenfalls nordiske kraftværker, der fyrer med fossile brændsler og biomasse. Vattenfall sætter også sine tydelige fodtryk på dansk grund ved udbygning af Fynsværket ved Odense for samlet 2,5 milliarder kr.

Direktør Bjarne Korshøj peger på, at kul i en lang overgangsperiode vil være nødvendig som brændsel i elkraftværker, men Vattenfall vil bruge overgangsperioden til at bringe CO2-udledningen til atmosfæren ned til, hvad der er teknisk muligt. Et led i strategien er at erstatte naturgas og en væsentlig del af kulkraften i kraftværkerne.

»Vi må ikke sidde klimaproblemerne overhørig. Kul og andre fossile brændsler udgør i dag mere end 80 procent af verdens energiforbrug. En dag bliver det forhåbentlig teknisk muligt helt at undgå brug af kul, men hvornår ved jeg ikke. Derfor skal biomasse i en overgangsperiode erstatte naturgas og en væsentlig del af kulkraften. Desuden skal vindkraften moderniseres og udbygges,« siger direktøren.

Den sorte pumpe

Vattenfall er så langt fremme, at selskabet regner med at tage sit pilotkraftværk »Schwartze Pumpe« i det tidligere Østtyskland i brug i 2008. Der tale om et anlæg med en avanceret dims - den sorte pumpe - der helt skal fjerne kuldioxiden fra de forurenende kulkraftværkernes røg, så man i stedet for at lukke CO2 ud i atmosfæren kan stoppe CO2 ned i jorden og gemme det der. Lige som a-kraftværkerne har gjort med uranaffaldet. Fundamenterne er til pilotanlægget i Tyskland er færdig.

At lave et anlæg, hvor kuldioxiden bliver puttet ned i jorden, bliver en satsning til mange hundrede millioner kr. Hos Vattenfall i Danmark håber man på, at et stort demo-miljøanlæg bliver placeret på Nordjyllandsværket i Aalborg.

Endnu varer det dog nogle år, før det rigtig store CO2-frie kraftværk bliver bygget. Og dette anlæg vil koste nogle milliarder på linie med, hvad almindelige kulkraftværker koster.

»En dag kan vi køre helt uden brug af kul på vore kraftværker i Nordeuropa,« siger Bjarne Korshøj optimistisk.

Samtidig med de visionære investeringer på kulkraftværkerne vil Vattenfall modernisere og udbygge vindkraften. Vattenfall, der sidder på 20 procent af den danske elproduktion, har fremskredne planer om at investere en milliard kr. til erstatning af Elsams gamle vindmøller med cirka 50 nye store møller i Sønder-, Vest- og Nordjylland. Det skal ske i løbet de næste tre år. Desuden skal der investeres 165 millioner på at renovere fundamenter på ca. 50 møller i havmølleparken Horns Rev ved Esbjerg.

Havmøller

Vattenfall tager i år en ny stor svensk havmøllepark med 48 møller på 110 MW i brug på Lillgrund ved Malmø.

Alt i alt planlægger det svenske energiselskab at opføre havmøller for otte milliarder kr. over de kommende 10 år i den svenske del af Øresund og Østersøen.

Ud over den næsten afsluttede havmøllepark ved Malmø skal der opføres havmølleparker i svensk farvand på Kriegers Flak sydøst for Trelleborg og i Kalmar Sund ud for det sydøstlige Sverige.