Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er nu omkring 10 år siden, DRs 12-14 pejlevogne, der var fordelt ud over hele landet, sidst har været ude at køre.
"Pejlevognen, den kørte vi i garage for snart 10 år siden," siger opfinderen bag de berygtede pejlevogne, Knud Ørsted, der i dag er arrangementschef i DR.
I 1969 var ham med til at sætte de første pejlevogne på de danske gader, og de var ifølge ham en stor succes, der skrabede mange millioner hjem til DR fra danskere, der enten så TV eller hørte radio uden at betale for det.
Så pejlevognene virkede rent faktisk?
"Ja. Man kørte hen til en vej, hvor man vidste, hvor mange der betalte licens. Når man kom ud til vejen, kunne man se, at der måske var seks lejligheder, hvor der kom signaler fra, men kun tre, der betalte. Så ringede man på døren," siger Knud Ørsted.
Sorte Sara opfangede signalerne
Signalet fra danskerne TV og fjernsynsapparater blev opfanget af et lille elektronisk pejleapparat, der hedder "Sorte Sara" og som lå inde i pejlevognene.
Sorte Sara blev desuden brugt af DR til at hjælpe danskere, der oplevede, at deres skærmbillede blev forstyrret af elektroniske signaler.
"Vi rykkede ud og hjalp kunderne med at få et ordentligt billede," forklarer Knud Ørsted.
Men da opgaven med at hjælpe danskerne med støjsignaler overgik til Statens Teletjeneste - forløberen til TDC - måtte DR sige farvel til "Sorte Sara". Samtidig blev pejlevognene kørt i garage.
"Statens teletjeneste har stadig "Sorte Sara". De bruger det til at finde støj med," siger Knud Ørsted, der på den kommende Kulturnat netop fortæller om Pejlevognen hos DR. Og i den anledning har han lånt "Sorte Sara". Mange blev politianmeldt
Mange af pejlevognes opgaver endte med, at DR politianmeldte de sortseende danskere. Og det endte typisk med en tilbagebetaling på 10-20.000 kroner, forklarer Knud Ørsted.
I de kommende uger modtager 215.000 danske husstande et brev fra DR, fordi de ikke betaler den nye medielicens på 1075 kroner hvert halve år eller 160 kroner halvårligt til radiolicens.