Var det noget med en studielejlighed til 8.995 kr. om måneden?

Noget tyder på, at afstanden mellem købere og sælgere blevet for stor på det klondyke-agtige københavnske boligmarked.

Simon Bendtsen er souschef på Berlingske Business. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Halvdelen af studieboligerne i Nordbro-tårnet er stadig ledige, lød overskriften i lokalmediet Mit Nørrebro den anden dag.

Overskriften præsenterer ved første øjekast et paradoks. Der er akut mangel på studieboliger i København. Så hvorfor står så mange af lejlighederne målrettet studerende i det nybyggede tårn på Borgmestervangen lige ved Nørrebro Station i København tomme?

Et godt bud kunne være prisen.

De ledige studieboliger er en blanding af et- og toværelses lejligheder, og den månedlige leje ligger fra 7.695 kr. eksklusive forbrug for en etværelses på 49 kvadratmeter til 8.995 kr. for en toværelses. En pris, som kan være svær at betale på en SU, der aktuelt er på 6.166 kr. pr. måned – før skat.

»Det kan da godt være, at prisen er årsagen til, at de ikke er revet væk. Men projektet har udviklet sig siden den første planlægningsfase, med for eksempel fokus på fælles forhold, et løft i den arkitektoniske kvalitet og køkkener i alle boliger. Og så har den almindelige prisudvikling også spillet ind,« som projektudviklingsdirektør Klaus Gorm Hansen fra Danica Ejendomme, der er bygherre på Nordbro, forklarer det til Mit Nørrebro.

En ædruelig forklaring. Men det ændrer ikke på, at markedsføringen af de såkaldte studieboliger virker helt skæv.

Eksemplet fra Nørrebro er langtfra det eneste tegn på, at der er en alt for stor afstand mellem købere og sælgere på det københavnske boligmarked. Forventningerne hos både private og projektudviklere til salgs- og lejepriser virker til at være langt fra det, som købere og lejere kan og vil betale.

De historisk lave renter betyder, at pengene brænder i lommen i landets pengetanke, som eksempelvis pensionskasserne. Det er oplagt at kaste pengene ind i nybyggeri i København. Det har man for eksempel set i Carlsberg Byen, hvor det 29 etager høje Bohrs Tårn er en sørgelig påmindelse om misforholdet mellem udbud og efterspørgsel.

I sommer kunne erhvervsmediet Finans.dk berette, at selv om de 88 luksuslejligheder i tårnet har været til salg siden 2015, er 32 af dem stadig tomme. Og blandt de syv lejligheder, som er blevet handlet i Bohrs Tårn inden for det seneste år, har prisnedslaget kun i et tilfælde været under en halv million kroner ifølge Boligsiden.dk.

Men også de private boligejere skal måske justere deres forventninger til at score jackpot på det københavnske boligmarked. Fredag kunne Børsen fortælle, at flere og flere sælgere på det københavnske ejerlejlighedsmarked opgiver at få solgt lejligheden og i stedet trækker boligen tilbage fra markedet.

Ifølge ejendomsmægler Jesper Nielsen, der er indehaver af otte ejendomsmæglerbutikker, sker det, fordi sælgernes forventninger til prisen langtfra stemmer overens med de vilkår, der er på markedet nu.

»De nye låneregler fra starten af 2018 og den kommende boligskattereform påvirker markedet i København og gør, at efterspørgslen ikke er så stor længere. Det er blevet sværere at låne, men mange sælgere forventer alligevel samme priser, som de har gjort over de seneste to-tre år og har svært ved at anerkende betydningen af de nye markedsvilkår,« som han sagde til Børsen fredag.

Måske er det på tide for alle at få et mere realistisk forhold til udbud og efterspørgsel og sætte forventningerne derefter?

Simon Bendtsen er souschef på Berlingske Business