Det er ikke nogen ubetydelig regning, som Folketingets partier er i færd med at efterlade hos skatteborgerne i disse timer og minutter, netop som forhandlingerne om minkerstatning er i gang.
Efter at regeringen besluttede at aflive samtlige mink på ulovlig vis, står det nemlig klart, at erhvervet skal have erstatning. Og det kan komme til at koste 14 milliarder kroner, viser regeringsdokumenter, som Jyllands-Posten har set.
Mink-regningen står dermed til at overstige en af de helt store regninger for coronakrisen. Nemlig det beløb, som Folketingets partier brugte på den almindelige lønkompensationsordning hen over foråret og starten af efteråret. Her måtte staten slippe 12,6 milliarder for at holde hånden under danske lønmodtagere.
»Det er jo mange penge og en væsentlig del af regeringens råderum, som man kommer til at bruge på minkbranchen. Så det kommer helt klart til at kunne mærkes. Det svarer jo til det beløb, den danske stat har tabt i forbindelse med udbyttesagen (ca. 12,3 mia. kr.),« siger Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver og forsker på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
Tidligere har Folketingets partier udbetalt flere milliarder i støtte til virksomheder for at sikre deres overlevelse, mens coronakrisen stod på. Men i forbindelse med minksagen står det efterhånden klart, at minkbranchen lukker helt ned, og står det til regeringen, skal al minkavl gøres forbudt frem til 2022.
Og netop det forhold, at pengene ikke bliver brugt på at videreføre branchen, kan betyde, at erstatningen til minkavlerne ikke er givet så godt ud for staten, mener Philipp Schröder, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.
Han giver et eksempel med Københavns Lufthavn.
»En lufthavn vil man få brug for i fremtiden, og derfor kan man godt retfærdiggøre at bruge penge på branchen, selv om det belaster statens økonomi. For i fremtiden vil samfundet have en infrastruktur, der kan generere økonomisk vækst og skatteindtægter. Men hvis minkbranchen ikke vender tilbage igen, får staten ikke det samme ud af pengene,« forklarer han.
Må droppe politiske mærkesager
Regeringen har undervejs i forløbet lagt vægt på, at nedlukningen af minkbranchen blev gennemført på grund af den smitterisiko, som særlige minkvarianter af coronavirus udgør over for mennesker.
Henning Otte Hansen mener dog stadig, at regningen er alt for stor, selv om Statens Serum Institut og flere eksperter har fundet det nødvendigt at lukke branchen ned og dermed betale en stor erstatning.
»Det er bestemt en stor regning, hvis man holder det op imod de fordele, som danskerne opnår. For jeg ville ikke vurdere, at man forbedrer folkesundheden så meget, at det ligefrem er 14 milliarder kroner værd,« siger Henning Otte Hansen og henviser til, at flere forskere har sået tvivl om beslutningen om at slå alle mink ned.
Henning Otte Hansen stiller sig samtidig skeptisk over for, at staten skal bruge helt op mod 14 milliarder kroner på en relativt lille gruppe i samfundet. Her henviser han til, at minkbranchen beskæftiger omtrent 6.000 personer.
»Regeringen kunne have brugt pengene på noget lidt mere spændende. Men nu kan det være, at regeringen må nedprioritere sine egne projekter eller mere samfundsgavnlige tiltag, som kunne have kommet flere danskere til gavn og ikke kun 6.000 mennesker,« siger forskeren, der dog anerkender, at branchen er berettiget til en vis form for støtte.
