EUs plan om at blive uafhængig af russisk energi vakler.

Det fastslår Den Europæiske Revisionsret, som vogter over EUs finanser på vegne af skatteyderne, i en ny rapport. Kritikken kommer fire år efter, at EU satte sig for at komme ud af Ruslands kløer efter invasionen i Ukraine. Da var Rusland EUs største leverandør af fossile brændstoffer.