Vagter og pigtråd skræmmer pirater

Sidste år lykkedes det for piraterne i Det Indiske Ocean at kapre hvert fjerde skib, de angreb. I år er deres succesrate faldet til knap 14. pct. Pengene til beskyttelse er givet godt ud.

Fold sammen
Læs mere

Bevæbnede vagter, pigtråd, internationale flådestyrker og forbedrede retningslinjer for sejlads i højrisikozoner har det seneste år øget sikkerheden for rederier og deres ansatte markant, når de sejler forbi Somalia.

Rederiernes store - og stigende - udgifter til beskyttelse betyder, at flere og flere pirat­angreb i Det Indiske Ocean bliver afværget, viser en opgørelse, som det private efterretningsfirma Risk Intelligence har foretaget for Berlingske Business. Frem til i går er det kun 14 pct. af piratangrebene i år, der er endt med en kapring, mens piraternes succesrate var 25 procent sidste år.

Billedserie: Sådan beskytter rederierne sig mod pirater

»Industrien har gjort meget i forhold til sikring af skibene, valg af ruter og ordentlig træning af medarbejdere,« siger Hans Tino Hansen, der er adm. direktør for Risk Intelligence, som overvåger pirater, terrorister og organiserede kriminelle verden over.

Den faldende succesrate betyder dog ikke, at piraternes aktiviteter falder, fremhæver militæranalytik Johannes Nordby fra Dansk Institut for Internationale Studier.

»Der er stadig rigtigt mange angreb, men det er færre, der lykkes. Mislykkede angreb skyldes næsten altid bevæbnede vagter, for når de skyder, opgiver piraterne ofte,« siger han.

Øget brug af vagter er det mest markante skift, der er sket inden for pirateribekæmpelse det sidste år: I foråret besluttede Clipper at anvende bevæbnede vagter, i juli traf Torm beslutningen og i oktober var det Mærsks tur. 29. oktober blev skibet »Torm Republican« angrebet, men fire britiske vagter afværgede angrebet, efter at der havde været åbnet ild fra begge sider. Clipper oplyser, at et af deres skibe har afgivet varselsskud det seneste år, uden dog at komme i kamp. Der er dog en bagside, og Johannes Nordby frygter, at konflikten kan eskalere:

»I begyndelsen opgav piraterne med det samme, når vagterne skød varselsskud, men der er rapporter om, at de begynder at skyde igen - blandt andet med antitank-raketter,« siger Johannes Nordby. Også Hans Tino Hansen er kritisk:

»Angrebene på skibe med vagter har hidtil ikke ført til kapringer. Men dermed er ikke sagt, at det er den gyldne løsning på pirateriproblemet: Vi forventer, at der kommer en kapring af et skib med vagter inden for de kommende måneder, for det er ikke alle vagtfirmaer, der er gode nok,« siger Hans Tino Hansen.

Han fremhæver også forbedrede retningslinjer for sejlads ud for Somalia som en del af årsagen til forbedringen. Retningslinjerne blev opdateret og forbedret i august.

En kæmpe omkostning

Piraternes faldende succes er dog ikke kun rederiernes fortjeneste. Hans Tino Hansen peger på, at en effektiv indsats fra internationale flådestyrker - hvor bl.a. det danske krigsskib Absalon deltager - og lokale myndigheder på land har gjort arbejdsforholdene sværere for piraterne.

Mens piraternes succes er faldet, er rederiernes udgifter steget. Maersk Line forventer, at udgiften til pirateribeskyttelse i år bliver 200 millioner dollar - det er en fordobling i forhold til sidste år. Danmarks Rederiforening har tidligere anslået, at de danske rederier bruger 1,5 mia. kroner om året på sikkerhed, men vicedirektør Jan Fritz Hansen mener, at tallet bliver endnu højere i år på grund af den øgede brug af vagter.

Også i Clipper forventer man store udgifter. Topchef Per Gullestrup har ikke et samlet overblik over rederiets omkostninger, men han anslår, at beskyttelse af en enkelt gennemsejling koster 60.000-70.000 dollar - heraf går omkring 50.000 i runde tal til vagterne.

»Det er en voldsom ekstraudgift for erhvervet,« siger han. Bortset fra, at Clipper i foråret begyndte at bruge vagter, har rederiet ikke ændret meget på sin beskyttelsesstrategi det seneste år:

»Vi havde et skib, der blev taget i 2008 og har haft problematikken smertefuldt inde på livet. Derfor har vi haft meget intensivt fokus på beskyttelse,« siger Per Gullestrup.

Den tilgang til sikkerheden mener Danmarks Rederiforening går igen ved de øvrige danske rederier.

»Danske rederier ligger godt statistisk. Vi har fået taget fire skibe indtil nu, og vi har skibe der sejler igennem hver dag,« siger vicedirektør Jan Fritz Hansen.

Han erkender dog, at det ikke er alle rederier, der altid har levet op til alle sikkerhedsanbefalingerne:

»Vi har haft nogle redere, som sejlede med hjemmestrikkede løsninger og for eksempel ikke havde pigtråd på. Der har man indset, at det ikke holder at bede flåden komme og hjælpe os, hvis vi ikke selv er forberedt godt nok. Opmærksomheden på sikkerhed er blevet større,« siger Jan Fritz Hansen.

Danmarks Rederiforening har længe presset på for at fjerne bureaukratiet omkring udstedelse af vagternes våbentilladelser, og tidligere på måneden lovede justitsminister Morten Bødskov (S) at ændre våbenloven. Socialdemokraternes retsordfører, Ole Hækkerup, håber, at ændringen bliver gennemført hurtigt:

»Ellers risikerer vi bare, at danske skibe bliver det svage led i kæden og særligt interessante at gå efter. Det vil vi ikke risikere,« siger han.