Vækstfonden låner gerne ud til landmænd – men pengene er dyre

I løbet af de seneste år er landbruget blevet storkunde hos den statslige Vækstfonden. Der er givet lån og kautioner for 2,5 mia. kr. til mere end 650 landmænd.

Foto: Henning Bagger

Landbruget fylder rigtig meget i Vækstfondens bøger. Nok mere, end de fleste tror. Siden 2010 har den statslige fond, der driver bankvirksomhed på almindelige markedsvilkår, gennem direkte lån og vækstkautioner givet finansiering for 2,5 milliarder kr. til mere end 650 landmænd. Af finansieringen er der lån for 870 mio. kr. Dermed udgør landbruget 20 procent af fondens samlede udlån og 25 procent af de såkaldte vækstkautioner.

Vækstfonden er finanssektorens lillebror, men samarbejdet med banker og realkreditinstitutter sikrer samlede investeringer i landbruget for omkring ti milliarder kr. Unge landmænd, der drømmer om at blive selvstændige med egen bedrift, har fået lidt nemmere ved at få finansieringen på plads, siden fonden for tre måneder siden åbnede for at kunne yde såkaldte etableringslån på op til 20 procent af den samlede finansiering. Tidligere var det 15 procent. Det har ellers siden finanskrisen været noget af en udfordring for unge lændmænd at købe deres egen gård, hvis de private banker og realkreditinstitutter klapper kasserne i for finansiering.

Vækstfondens bank leverer lån og kautioner på almindelige markedsvilkår til såvel unge landmænd, der har svært ved at komme i gang som selvstændige, som etablerede landmænd, der skal bruge penge til at udvidelser og moderniseringer. Fonden må imidlertid tage noget mere risiko end bankerne. Vækstfonden tilbyder landmændene nogle lån, som kan være fordelagtige for bankerne, så de har fonden med til at tage den yderste risiko ved lånefinansieringen.

»Vores renter på lån er typisk to til tre procent højere end banklån. Vi tager en højere risiko på lån, og det afspejler renten. Men det er ofte netop den yderste del af finansieringen, der mangler, for at den samlede finansiering kan gå op. Derfor kan vores lån være med til at sikre, at investeringen bliver realiseret,« siger landbrugskundedirektør Lene Gade Hovmøller fra Vækstfonden.

Selvstændige landmænd har en gennemsnitsalder på over 60 år, og inden for de næste tre til fem år skal omkring 2.000 landbrug have nye ejere. Vækstfondens budskab er, at det er vigtigt at sikre den løbende udvikling i landbruget og generationsskiftet. Hvis der er en god case, hjælper fonden gerne unge landmænd i gang som selvstændige.

Nye kræfter nødvendige

»Nogle landbrug vil blive overtaget af etablerede landmænd, men rigtigt mange landbrug skal have nye kræfter ind, altså unge dygtige landmænd. Med etableringslån vil vi helt sikkert kunne være med til at finansiere en del af de par tusinde landmænd, der skal etablere sig som selvstændige. På den måde får den enkelte landmand et godt fundament at starte på, da lånet ligger bag bankens arrangement. Svigter afregningspriserne på f.eks. kød eller mælk, blæser det ikke landmanden omkuld. Dermed kan pengeinstituttet bedre støtte kunden,« siger Lene Gade Hovmøller.

»Vi finansierer både større og mindre projekter. Ud over de 2,5 milliarder kr., vi allerede har finansieret til landbruget, har vi intet loft over, hvor meget vi samlet kan finansiere i sektoren. Hvis en ung mand på 30 år, der har sparet en mio. kr. sammen til at købe en ejendom til 50 mio. kr., batter hans soliditet ingenting, når han går til en bank og beder om et lån. Giver vi ham et etableringslån på op til 20 procent af den samlede investeringssum, kan hans problemer blive løst, så banken sammen med et realkreditinstitut låner ham resten af pengene til at finansiere projektet,« siger direktøren i Vækstfonden.

At over 650 landmænd indtil videre har fået lån og kautioner for 2,5 milliarder kr., er Martin Merrild, formand for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, pænt tilfreds med.

»Jeg har en god fornemmelse af de landmænd, der gør brug af Vækstfonden, er godt tilfreds med den service, fonden yder. Fondens medarbejdere laver en kvalificeret sagsbehandling. Når man ser på de samlede antal handler af landbrugsbedrifter, der har været, er det jo ikke en stor procentdel Vækstfonden har været inde i,« siger Martin Merrild.