Vækst i nettrafik presser telebranchen

Jo mere kunderne bruger deres forbindelser, jo mere presses netudbyderne. Debatten om netneutralitet har kørt længe i USA. Nu rammer problemet både Sverige og UK.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der klikkes, downloades og streames mere end nogensinde før - og det tvinger nu nettet i knæ flere steder i verden. Senest har British Telecom nu besluttet at sænke hastigheden på visse typer videooførsel om aftenen og natten.

Det gælder hastigheden på BBCs iPlayer, som tusindvis af briter bruger til at se video fra BBCs websites, men også streaming af video fra videotjenesten YouTube bliver nedsat i hastighed.

Samtidig er problemet nu begyndt at interessere den svenske telestyrelse, der ifølge en ny rapport er begyndt at blive nervøse for udviklingen. Sagen er nemlig, at trafikken via mobilt bredbånd stiger langt hurtigere end de indtægter, teleselskaberne har på teknologien. Det kan ifølge styrelsen betyde, at innovationen i det svenske marked for bredbånd bliver hæmmet.

Vokser hurtigere end det kan bære
Problemet med plads på nettet har været på agendaen i årevis i USA. Sagen er, at brugen af internettet vokser meget hurtigere end nettet reelt kan bære. Med andre ord er den teknik og de kabler, der udgør internettets grundstruktur ved at være pressede - og det er svært, hvis ikke helt umuligt, at følge med efterspørgslen på båndbredde. Oprindeligt er nettet nemlig skaleret til en meget mere moderat trafik end den, der foregår i dag.

Mails og almindelig surferi er ikke specielt datatungt - men piben får en anden lyd, når folk begynder at hente videoklip, musik eller at bruge fildelingsprogrammer og andre peer-to-peer-tjenester. Samtidig er det i dag mere reglen end undtagelsen, at computere opdaterer sig selv via nettet konstant. Den hastige vækst i trafikken betyder, at nettet på et tidspunkt vil blive ramt af flaskehalse. Og det er disse flaskehalse, hele debatten drejer sig om.

I USA har flere teleselskaber ønsket, at indholdsudbydere som Google, online-aviser og videosites som Hulu.com skal være med til at betale for en udbygning af infrastrukturen i det net, de driver deres tjenester på. Det kunne blandt andet ske ved, at de betale til teleselskaberne for altid at blive prioriteret højere end andre, sådan så flaskehalse aldrig opstår for dem, der har købt sig adgang til at bruge nettes overhalingsbane. Det forslag har dog mødt opstandelse fra stort set alle andre, der mener, at man dermed kvæler de små nystartede initativer, og forhindre en ny Google i at opstå, fordi sådanne startups aldrig vil kunne betale nok til at slippe for at blive fanget i flaskehalse.

I Sverige er problemet særlig slemt, fordi svenskerne er store fans af det mobile bredbånd, der foregår via mobilnettet. Her er kapacitetsproblemer særligt nærværende, fordi mobilmaster er følsomme overfor heftige mængder af samtidig datatrafik. Alligevel er trafikken femdoblet på blot et år, viser tal fra den svenske telestyrelse. Det er en trafikmængde, der sender teleudbyderne i ringhjørnet, fordi de ikke kan finansiere en opgradering af mobilnettet i det tempo, der er nødvendigt for at følge med kundernes adfærd. Derfor frygter den svenske telestyrelse, at teleselskaberne begynder at blokere for visse typer båndbreddekrævende tjenester - ganske som British Telecom har gjort i Storbritannien. Sker det, går det ud over innovationen, mener styrelsen, ifølge det norske telemagasin, Inside Telecom. Indtil videre er det helt lovligt for internetbudbyderne at blokere og sortere i trafikken - også selv om kunderne mener noget andet.

I Danmark har Danmarks Radio og TV2 tidligere vendt sig skarpt mod ideen om at skulle betale for adgang til at undgå flaskehalse, og IT- og Telestyrelsen afholdt sidste år den første danske konference om emnet. Men der er stadig ikke lovgivning på området - omend den politiske konsensus indtil videre synes at være, at det ikke skal være tilladt at favorisere de indholdsudbydere, der har råd til at betale for at undgå flaskehalse. Det er dog en illusion i længden, mener teleanalytiker John Strand.

»Der er ingen tvivl om, at der er masser af mennesker, som har en holdning til, hvor åbne nettene skal være. Men holdningen har ikke nødvendigvis udgangspunkt i den virkelighed, telesektoren lever i. Det svarer at til at sige, at man vil afskaffe køerne på motorvejen. Man bliver nødt til at priotere trafik på et eller andet tidspunkt. Udviklingen kan tvinge teleselskaberne til at lancere prioriteret trafik, som indholdsudbyderne skal betale for - det er en udvikling, vi ser lige nu i flere andre lande.«

EU har også forsøgt at adressere problemet i den store Telecom-pakke, der er på vej gennem EU-systemet i disse dage. Men heller ikke her, er der lovgivning på vej.