Vaccinekæmper har total markedskontrol i Vesten, og nu hæver de prisen: »Man vrider måske lidt ekstra ud af det, mens man kan«

Markedet for vacciner er på det nærmeste eksploderet under coronapandemien og har fået milliarderne til at rulle ind hos især to medicinalselskaber. Nu øger de priserne for at forberede sig på et marked, der kan se helt anderledes ud om et år, vurderer analytikere.

I den seneste kontrakt med EU har Pfizer/BioNTech øget prisen på sin vaccine med 25 procent. En iagttager vurderer, at Pfizer ønsker, at »tjene tilstrækkeligt med gulddukater på den kæmpe forsknings- og udviklingsindsats, selskabet har ydet i 2020«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De to største producenter af covid-19-vacciner skruer nu priserne op. Det sker, alt imens mange lande lægger nye ordrer for at forberede sig på at vaccinere deres befolkninger med et tredje stik – det såkaldte boosterstik.

Pfizer/BioNTech og Moderna – producenterne bag de mest udbredte vacciner – står til at indkassere milliarder af dollar i omsætning i år, og den store efterspørgsel gør, at især Pfizer nu øger prisen markant.

»Udbrud af smitte genopblusser rundt om i verden, og mange lande taler om et tredje stik. Disse producenter har de mest effektive vacciner og oplever derfor en helt enorm efterspørgsel. Markedet eksploderer – det kan være baggrunden for at hæve priserne,« siger Søren Løntoft Hansen, der som senioranalytiker i Sydbank har fulgt medicinalindustrien i en årrække.

Mest markant har Pfizer øget prisen på vaccinen med mere end en fjerdedel fra knap 115 kroner til 145 kroner pr vaccinedosis. Moderna har tilsvarende øget prisen fra 142 kroner til 160 kroner.

Det fremgår af de seneste leveringskontrakter indgået mellem selskaberne og EU, som Financial Times har fået adgang til. Kontrakterne er fortrolige, men tidligere beretninger har vist, at medicinalselskaberne tilbyder forskellige priser til forskellige lande.

»Selskaberne kan se, at der fortsat er en kæmpe efterspørgsel. De kan sælge alt, hvad de producerer, så i et forretningsperspektiv er det selvfølgelig logisk at øge priserne,« forklarer investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen.

En ømtålelig diskussion

Prisstigningerne »har også en slagside,« påpeger Søren Løntoft Hansen. Prisstigningerne sker i en situation, hvor store dele af verdens tredjelande endnu mangler at få nålen i armen, mens de vestlige og rigere nationer forhåndskøbte doser i hobetal – og det allerede før vaccinerne var godkendt.

I Danmark havde myndighederne i december 2020 indgået aftaler med seks producenter. Forudsat at alle vacciner blev godkendt og leveret, kunne 16 millioner borgere i teorien blive vaccineret.

Prisstigningen blæser liv i den evigt tilbagevendende debat om, hvor meget medicinalselskaber kan tillade sig at tjene på livreddende medicin.

»Langtfra hele verden er vaccineret. Synet på medicinalvirksomhederne kan lide under, at de nu øger priserne. Det er en ømtålelig diskussion, og derfor skal medicinalselskaberne virkelig tænke sig om,« lyder det fra Søren Løntoft Hansen.

Også Jacob Dahl Rendtorff, der er professor i virksomhedsetik ved RUC, mener, at befolkninger generelt er skeptiske over for medicinalselskaber, og at de derfor kæmper for at finde den rette balance, hvor patienter, befolkninger, aktionærer med flere er tilfredse.

»Selskaberne står i et stort dilemma – at fremstå som samfundsansvarlige på den ene side og dyrke den bedst mulige forretning på den anden side. Selskaberne forsøger nu at øge forretningen, men spørgsmålet er, om de kan tillade sig dette lige nu, hvor der ikke er en lige adgang til vaccinerne,« siger Jacob Dahl Rendtorff.

Milliarderne ruller ind

Medicinalselskaberne Pfizer/BioNTech og Moderna var de første vestlige selskaber, der kom over målstregen, da det for et år siden gjaldt om at vinde kapløbet om at producere en effektiv vaccine mod covid-19 og at få denne godkendt.

Det har resulteret i en særdeles lukrativ forretning for producenterne, som kan bryste sig af at have fået historisk effektive vacciner på markedet på rekordtid.

Pfizer har for nylig øget forventningerne til årets omsætning med en tredjedel til 33,5 milliarder dollar – alene fra salget af vaccinen. Samlet set regner det amerikanske medicinalselskab med en omsætning på 80 milliarder dollar i indeværende år. Det er tæt på en fordobling af omsætningen i 2019 – før coronakrisen.

Det amerikanske svar på Sundhedsstyrelsen, FDA, godkendte i midten af august, at Pfizer/Biontechs vaccine kan bruges som et tredje boosterstik i USA. Dette fik efterfølgende aktiekursen til at stige med 9,6 procent på Nasdaq-indekset.

Milliarderne ruller ind, og medicinalselskaberne ekspanderer med nye vaccinefabrikker i Sydafrika og i Singapore.

Der er tale om »ekstremt mange penge«, som afspejler den helt ekstraordinære situation, coronakrisen har medført i hele verden.

»Når et medicinalselskab sætter standarden for et lægemiddel på markedet, tager det normalt otte til ti år, før salget topper. I denne situation er markedet ekstraordinært. De tal, man kan aflæse, afspejler det her kæmpe, kæmpe efterspørgselsdrevne marked, som er ret atypisk for et lægemiddel,« forklarer senioranalytiker Søren Løntoft Hansen.

På Nasdaq-indekset og det toneangivende amerikanske S&P 500-indeks er Pfizers aktiekurser steget med henholdsvis 37 procent og 28 procent i løbet af det seneste år.

Usikkerheden er stor

Analytikerne mener, at prisstigningerne og aktiekurser på himmelfart vidner om, at markedet for vacciner er på vej ind i en ny fase. De spår, at markedet skal til at finde sit naturlige leje efter et år med en kunstig høj efterspørgsel.

»Alle har ikke brug for vacciner konstant og hele tiden. Usikkerheden om det fremtidige marked er derfor meget stor,« siger investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen.

Analytikerne vurderer, at vaccinemarkedet vil dele sig op. Det er ikke utænkeligt, at der indenfor få år vil opstå et privat marked for coronavacciner, hvor virksomheder køber og tilbyder sine ansatte vacciner i stil med den årlige influenzavaccine.

Målet er, at alle danskere skal tilbydes et tredje boosterstik mod covid-19. De første bliver landets plejehjemsbeboere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup/Arkivfoto.

Samtidig spår de, at nogle producenter vil fokusere alene på boostervaccinerne, der skal styrke immunforsvaret. Eksempelvis den danske vaccine fra Bavarian Nordic, som med en helt anden bagvedliggende teknologi muligvis har en chance for at kunne kile sig ind på markedet.

Med nye rivaler og teknologier er det ikke sikkert, at Pfizer og Moderna fortsat vil have den totale markedskontrol i Vesten om et år, vurderer analytikerne.

»Man skal se prisstigningen i lyset af, at der formentlig vil komme flere producenter på markedet, når vi bevæger os mod fjerde, femte, sjette stik. Man vrider derfor måske lidt ekstra ud af det, mens man kan,« siger Søren Løntoft Hansen.

Per Hansen fra Nordnet stemmer i:

»Vi er så langt i epidemien, at Pfizer vil sørge for at tjene tilstrækkeligt med gulddukater på den kæmpe forsknings- og udviklingsindsats, selskabet har ydet i 2020. Pfizer vil formentlig være sikker på indtjeningen, hvis markedet ser fuldstændigt anderledes ud om et års tid – selskabet har trods alt sat standarden.«

Lavere priser til tredjelande

Den danske regering oplyste i august, at målet er, at alle danskere får tilbudt et tredje vaccinestik mod covid-19. Sundhedsmyndighederne skal nu undersøge, hvornår dette vil være relevant.

Statens Serum Institut, der er ansvarlig for de danske vaccineindkøb, har afvist at svare på Berlingskes spørgsmål om vaccinevalg og prisstigninger med henvisning til, at kontrakterne med vaccineproducenterne er fortrolige.

Pfizer afviser med samme begrundelse at kommentere priser. Dog oplyser medicinalselskabet i et skriftligt svar, at der er forskel på prisen i kontrakterne til henholdsvis lav-, mellem og højindkomstlande.

Amerikanske Moderna er ikke vendt tilbage på Berlingske henvendelser inden deadline. Til Financial Times har selskabet ikke svaret på spørgsmål om prisstigningen, men har oplyst, at der bliver opkrævet højere priser for mindre bestillinger.