Uvidende firmaer vader ind i løvens gab

Danske virksomheder er langt fra klar over, hvad der rammer dem, når nettet udvider sig efter nytår.

Den sidste internetadresse er nu brugt. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når det fra januar og fire måneder frem bliver muligt at købe sig til en helt ny generation af domænenavne på nettet, risikerer danske virksomheder at få baghjul fra pirater og globale selskaber.

For det er de færreste der ved, at man fra nytår og indtil udgangen af april kan byde ind på at købe de såkaldte dot brand domæner af de amerikanske myndigheder. Et dot brand domæne betyder, at man eksempelvis kan købe adressen .carlsberg i stedet for de nuværende domæner såsom .dk, .com, .info og lignende.

En købsmulighed, der enten kan booste virksomhedernes brand af eller ruinere dem, fordi domænerne er så kostbare - ligesom den overvågning, det kræver, når netpiraterne skal holdes i skak.
"Det er min helt klare vurdering, at meget få virksomheder er opmærksomme på de nye domæner. Netop derfor oprettede vi i slutningen af august den utraditionelle hotline med de juridiske eksperter", siger Kunal Singla, juridisk konsulent i DI - organisation for erhvervslivet.

Hotline til rådighed

DI har oprettet en hotline for deres medlemsvirksomheder, der vil vide, hvordan de skal forholde sig , bestående af et team på tre advokater, der er klar med gode råd til virksomhederne.

Ifølge partner Claus Barrett Christiansen fra Bech-Bruun er der såvidt 30-40 mellemstore virksomheder, der har henvendt sig, mens en håndfuld af de større har taget kontakt uden om DI.

"Problemet er, at ingen vil have disse brand domæner, men at man er bange for, at andre tager dem", siger han til Business.dk.

Dyrt bekendtskab

Beslutter en virksomhed sig for at byde ind på sit eget navn, kan det blive en bekostelig affære. Rundt regnet vil registreringen løbe op i tre til fire mio. kroner, da selve registreringen hos de amerikanske myndigheder koster to mio. kroner, mens virksomheden selv skal stå for de tekniske udgifter og det hvert år vil koste ca. en halv million at opretholde.

"Mange virksomheder har allerede investeret mange penge i deres .dk eller .com-domæner, og hvis de nye dot brand domæner bliver udbredte, vil det være en tabt investering," siger Claus Barrett Christiansen.

Ifølge advokaten ligger der et hav af udfordringer i at afgøre, hvem der har mest ret til et domænenavn, og i nogle tilfælde vil det blive højest bydende, der vil få retten i sidste ende. Således vil man skulle diskutere, om Apple-navnet tilhører tech-selskabet eller æbleproducenter, ligesom Polo-navnet både kan dække over mint-pastiller, bilmærke og tøjmærke.

Samtidig peger han også på et problem hos eksempelvis medicinalselskaber, der ikke markedsfører deres produkter under deres virksomhedsnavn, men under produktnavne. Samme sag vil man også opleve hos Mattel, der bedre er kendt som Barbies bagmand.

"Hvis det er strategien, så nytter det ikke at købe virksomhedsnavn, og så skal man lægge tre-fire mio. kroner hver gang. For amerikanske TimeWarner, der har et par tusind varemærker, vil det koste milliarder af kroner," vurderer Claus Barrett Christiansen.

Det er den amerikanske myndighed Icann, der står bag den globale internetudvidelse, og det er her, at alle verdens virksomheder skal søge om de nye domænenavne.