Uventet stort dyk i smartphonesalget

Mobilproducenterne mærkede i sensommeren for alvor, at forsyningsproblemerne strammer til. Selvom især Samsung har haft problemer med at skaffe komponenter, holder den sydkoreanske gigant fortsat tronen som verdens største.

Sydkoreanske Samsung sidder solidt på mobiltronen trods en større tilbagegang i salget på grund af mangelen på komponenter. Mobilgiganten har lanceret nye udgaver af sine foldetelefoner. Jung Yeon-je/AFP/Ritzau Scanpix

Forsyningskrisen og usikkerheden om fremtiden har ramt smartphonesalget, som i efteråret har været langt mindre end ventet.

Det er slut med den tocifrede vækst, som har præget smartphonesalget i de første seks måneder af i år. I tredje kvartal faldt salget af nye telefoner med 6,7 procent sammenlignet med sidste år.