Usikkerhed om Danmarks største vindmøllepark

Statens energiselskab DONG Energy sår nu tvivl om den største juvel i klima- og energiminister Martin Lidegaards energiforlig – havvindmølleparken Kriegers Flak.

Problemerne for den gigantisk planlagte havvindmøllepark Kriegers Flak tårner sig op. Nøglespilleren, DONG Energy, ser en rækkke store udfordringer ved parken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Lige nu overvejer en række både danske og udenlandske selskaber, om de skal byde på nogle af de største danske energiprojekter til dato. Vi taler om havvindmølleparkerne Horns Rev 3 og Kriegers Flak, som ifølge Energiaftalen fra foråret 2012 skal stå opført i 2020.

Men usikkerheden vokser med hensyn til den største af parkerne – mastodonten Kriegers Flak på hele 600 MW, som skal kunne levere energi til både Danmark, Sverige og Tyskland. Oppositionspartiet Venstre har tidligere sået tvivl om, hvorvidt parken vil blive opført. Og nu melder DONG Energy sig på banen.

»Vi kigger på mulighederne ved både Horns Rev 3 og Kriegers Flak, men ved især Kriegers Flak er der en række store udfordringer, som vi må tage højde for,« siger Samuel Leupold, koncernchef for DONG Wind Power.

Fem problemer ved Kriegers Flak

Vindchefen ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, fordi udbudsprocessen er i gang, men han forklarer, at der i hvert fald er fem store udfordringer ved Kriegers Flak. 

  • En stram tidsfrist.
  • En usikker undergrund.
  • Langt til land.
  • Gammel ammunition i farvandet.

En kompliceret nettilslutning.
I kombination med usikkerhed om den økonomiske ramme for projektet kan det ende med at koste havvindmølleparken livet.

Senest har solcellesagen sat spørgsmålstegn ved netop det økonomiske fundament under Kriegers Flak, fordi udbygningen af solceller på få år kan overstige de 800 MW, som forligskredsen har fundet finansiering til. Hvis den økonomiske ramme sprænger, vil Venstres klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt ikke garantere støtte til begge havvindmølleparker i Energiaftalen fra foråret 2012.

»Ingen kan udstede garantier for noget som helst, før udbuddet på parkerne er afsluttet. Der er en økonomisk ramme for, hvad de må koste. Sprænger den økonomiske ramme, er der flere muligheder. Enten at man dropper en vindmøllepark, eller at man reducerer på den vedvarende energi andre steder,« sagde Lars Chr. Lilleholt for nylig til Berlingske.

Dyr havvind i udlandet

Havvindmølleparkerne Horns Rev 3 (400 MW) og Kriegers Flak (600 MW) er kronjuvelerne i den energiaftale, som alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance står bag.

Havvindmølleparkerne skal efter planen samlet producere energi til omkring en million husstande i 2020.

I efteråret udskød forligskredsen dog opførelsen af især Kriegers Flak for at finde penge til den dyre og ubudgetterede udbygning af private solceller.Regeringens støtteparti Enhedslisten bakker op om de kommende havvindmølleparker. Men det er en forudsætning for opførelsen af vindparkerne, at de bliver billigere end Anholt Havvindmøllepark – som klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) på et åbent samråd 20. marts i år kaldte »exceptionelt dyr«.

Tyskland, Frankrig og Storbritannien betaler dog en højere afregningspris for energi fra deres kommende havmølleparker. Derfor bliver der i branchen stillet spørgsmålstegn ved, om det kan lade sig gøre at presse prisen meget under regningen for de 111 møller ved Anholt.

Martin Lidegaard er på sommerferie og ønsker ikke at stille op til interview. Tidligere har han »fuldstændig afvist«, at der er sat spørgsmålstegn ved, om havvindmølleparken på Kriegers Flak bliver realiseret.

Statsrevisorerne har meldt ud, at de på næste møde i august vil bede Rigsrevisionen igangsætte en undersøgelse af solcellesagen.