USA's største telekom-grupper sammen mod ny æra

Internetpioneren AOL, der blandt andet står bag AOL Instant Messenger, har solgt sig selv til internetudbyderen Verizon for 4,4 mia. dollar i en handel, der markerer en ny æra med fokus på smartphones over TV og PC i underholdning og reklamer.

Som to af USA's største telegrupper mener Verizon, at det vil blive en leder inden for digitalt indhold og reklamer. Målgruppen vil være et yngre publikum, der skal nås gennem videoer til smartphones og tablets.

Det skriver Financial Times.

Verizon, der er kendt som international internetudbyder og teleselskab, udtaler, at aftalen med AOL kommer i hus denne sommer.

AOL ejer blandt andet Huffington Post, som nu også vil blive en del af Verizon. Dog understreger køberen, at det er AOL's teknologiske færdigheder og platform for videoreklamer, der er af hovedinteresse.

- Vi kan rigtig godt lide AOL's teknologi. Den vil være en hovedkomponent for vores strategi, udtaler John Stratton fra Verizons ledelse til Financial Times.