USAs største boligudlånere også nedvurderet

Efter nedjusteringen af USAs kreditværdighed kommer turen nu til Fannie Mae og Freddie Mac.

Foto: PAUL J. RICHARDS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Analysefirmaet Standard & Poor's har nedvurderet de to store, amerikanske realkreditselskaber Fannie Mae og Freddie Mac, så de nu får vurderingen AA+ i stedet for topkarakteren AAA. Begrundelsen er de to realkreditselskabers direkte afhængighed af den amerikanske regering, hvis kreditværdighed blev nedvurderet i fredags.

Standard & Poor's nedvurderede mandag ligeledes 10 ud af 12 føderale boliglånsbanker. Skridtet var ventet efter at Standard & Poor's beskar den amerikanske regerings kreditværdighed fra AAA til AA+ fredag.

Det skete med henvisning til USA's stigende gældsbyrde og Washington-politikernes manglende evne til at fremlægge en langsigtet politik om, hvordan man kommer landets gældsproblemer til livs.

Fannie Mae og Freddie Mac er aktieselskabsejede og regerings understøttede selskaber, der har tilladelse til at udstede lån og lånegarantier.

De er de førende deltagere i det amerikanske andenhånds-marked for finansiering af fast ejendom, som sørger for at der er penge til rådighed for huskøb. I 2008 garanterede Fannie Mae og Freddie Mac omkring halvdelen af det 12.000 milliarder dollar store marked for lån i fast ejendom.

Som følge heraf blev disse selskaber særlig hårdt ramt af den økonomiske nedgang, som indtraf sent i 2007 og tidligt i 2008.