USA's centralbank har nok at gruble over på stille møde

Mens der ikke ventes handling fra FED onsdag aften har centralbankens ledelse et dilemma på hænderne.

Foto: Joshua Roberts. Arkivfoto. Mens der ikke ventes handling fra FED onsdag aften har centralbankens ledelse et dilemma på hænderne.
Læs mere
Fold sammen

Onsdag aften afslutter rentekomitéen i USA's centralbank, FED, sit julimøde. Mens så godt som ingen venter, at renten vil blive ændret, har medlemmerne af komitéen nok at snakke om.

Inflationen halter nemlig, selv om den burde gøre det modsatte. Og det kan indikere, at en etableret sandhed står overfor et knæk.

»Det er ret sikkert, at vi ikke får en rentestigningen i aften. For det første hævede centralbanken renten i juni.«

»Og så er det et møde uden pressemøde efterfølgende, og de plejer at være begivenhedsløse,« siger cheføkonom hos Nordea Helge Pedersen.

Oven på finanskrisen sænkede FED i 2008 renten til nul. Her blev den frem til december 2015. Siden da er renten hævet flere gange og ligger nu på 1,25 procent.

FED har varslet fortsat opstramning. Både i form af rentestigninger og ved at nogle af de tusinde milliarder dollar, der er pumpet ud i økonomien, bliver trukket ud af den igen.

USA's økonomi har nemlig længe været tilbage i et opsving. Der er tæt på fuld beskæftigelse, men den inflation, der normalt følger med, er ikke kommet.

Centralbankens opgave er at få fuld beskæftigelse og en inflation på to procent. Derfor er den manglende inflation et argument mod en rentestigning, mens arbejdsmarkedet er et argument for.

»At inflationen ikke er kommet på trods af fuld beskæftigelse kan skyldes, at mange af de job, der er skabt, er lavtlønnede.«

»Det globaliserede arbejdsmarked, hvor folk fra hele verden står på spring, spiller ind.«

»Det er det store puslespil lige nu for centralbanker verden over at hitte ud af, hvordan arbejdsmarkedet og inflationen hænger sammen,« siger Helge Pedersen.

Sammenhængen mellem beskæftigelse og løninflation hedder Phillips-kurven. Den er opkaldt efter økonomen William Phillips, der fremsatte teorien i slutningen af 1950'erne. Den kan altså stå over for en omskrivning.

»Det ligner, at vi står i en ny situation. De åbne grænser, stigende mobilitet, digitalisering og globale udbud giver en ny verden, hvor inflationen ser ud til at udvikle sig helt anderledes, end den gjorde tidligere.«

»Det giver nogle store udfordringer for centralbankerne. For jo længere man kører med en meget lempelig pengepolitik, jo større er risikoen for at opbygge skadelige bobler i økonomierne,« siger Helge Pedersen.