Sagen er principiel, og en kendelse til fordel for de amerikanske myndigheder vil formentlig være et afgørende slag mod den schweiziske bankhemmelighed, fordi sagen kan skabe præcedens for at udlevere navne, selv om der ikke er beviser for skatteunddragelse.

Retsopgøret skulle eller være gået i gang mandag, men er nu skudt til hjørne i tre uger - hvilket blot er den seneste fase i en sag, der er endt som et diplomatisk slagsmål mellem Schweiz og USA.

Gensidige trusler
UBS kommenterer ikke selv sagen, men ifølge Financial Times har UBS i længere tid været klar til at indgå et forlig med det amerikanske skattevæsen.

De amerikanske myndigheder har imidlertid optrappet konflikten og truet med monetære sanktioner mod UBS, hvis banken taber og alligevel ikke udleverer de ønskede navne.

Den schweiziske stat er også gået ind i sagen og har fået observatørstatus i retten. En position Schweiz har bugt til at støtte UBS i afvisningen af at udlevere navnene. Nu er parterne blevet enige om at bruge tre uger på at finde en alternativ løsning, men amerikanerne stiller fortsat skrappe krav:

Ifølge det amerikanske Justitsministerium kræver et forlig "nødvendigvis", at UBS giver oplysninger om "et betydeligt antal personer".

Schweiz åbner op
Schweiz har ellers delsvist imødekommet det stadigt stærkere internationale pres og lavet en aftale med bl.a. Danmark om at udveksle oplysninger, hvis myndigheder har begrundet mistanke mod personer med dansk skattepligt.

Og UBS selv indgik et forlig med de amerikanske myndigheder i februar i en anden - men forbunden - sag, hvor banken indvilligede i at betale 780 mio. dollar (4,1 mia. kr.).

Men aftalerne har ikke lettet det amerikanske pres på UBS i den aktuelle sag, og samtidig er folkestemningen i Schweiz i den grad vendt imod at slække yderligere på den traditionelle bankhemmelighed. Derfor er konflikten spidset til, og USA har sågar truet med at føre den sag, der ellers blev forligt i februar.