USA og Kina trækker fremgang i salg hos industrigigant fra Als

Både omsætning og bundlinje steg hos industrigiganten Danfoss i 2017. Topchef Kim Fausing er tilfreds med »ekstraordinær høj vækst«, som især er trukket af USA og Kina.

Danfoss leverer et flot resultat for 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Omsætningen hos Danfoss steg med 10 procent til 43,3 milliarder kroner, mens resultatet efter skat steg 13 procent til 3,3 milliarder kroner. Det er den højeste vækst i seks år, som blandt andet er hjulpet på vej af opkøb. Det oplyser Danfoss.

»Vi er meget tilfredse med vores resultater i 2017. Vi har gennem året haft ekstraordinær høj vækst, og vi leverer en stærk bundlinje,« siger Kim Fausing i en pressemeddelelse.

»Samtidig har vi investeret massivt i vækstinitiativer og digitalisering og gennemført flere vigtige teknologiopkøb, der er med til at fastholde vores position som teknologiførende og dermed at skabe størst mulig værdi for vores kunder, lyder det.«

I USA, som er Danfoss' største marked, er det især investeringer i infrastruktur, som driver den stigende omsætning.

Ifølge Danfoss er væksten i Kina drevet af investeringer i energieffektivitet, der skal løse udfordringer med klimaforandringer og luftforurening.