USA har en høne at plukke med Kina

Obama administrationen indgav tirsdag en handelsklage over Kina. USA kræver, at Kina åbner landets markeder for de amerikanske kyllinger, så USA har mulighed for at sælge blandt andet kyllingefødder til det gigantiske marked.

Foto: SAUL LOEB. Foto: Barack Obama.
Læs mere
Fold sammen

Verdenshandels-organisationen (WTO) beskylder Kina for ikke at have fjernet skatter på kylling, som ellers tidligere er blevet vedtaget. Kina er uenig i anklagerne og udtaler, at landet har implementeret WTO's regler.

Det skriver Wall Street Journal.

»Baseret på vores gennemgang er det klart for os, at Kina ignorerer reglerne, og det er uacceptabelt. Ved at bryde disse forpligtelser skaber Kina ulige vilkår overfor de hårdtarbejdende amerikanere«, udtalte Mike Froman, USA's handelsrepræsentant, på et pressemøde tirsdag.

Striden om kyllingeeksporten kommer som følge af Obama administrationens fokus på håndhævelsen af handelsreglerne i Kina og andre lande. Administrationen har bragt enogtyve sager til WTO siden 2009 - ud af disse er tolv af dem rettet mod Kina. USA importerede i 2015 kinesiske varer for 482 mia. dollar og eksporterede amerikanske varer til Kina for 116 mia. dollar.