Uran-ballade kan åbne grønlandsk mine i 2017

Grønlands første store mineprojekt til godt 5 mia. kr. kan være virkelighed om blot tre år. Det siger direktør i australsk mineselskab.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: John Rasmussen. Narsaq Foto.

Det australske minefirma, Greenland Minerals & Energy, speeder nu processen op for at få sat fart på planerne om etablering af en supermine i Kvanefjeld i Sydgrønland.

Mineprojektet til en byggepris på én milliard dollar eller 5,5 milliarder kroner står måske allerede klar til åbning om tre år. Det vurderer direktør Rod McIllree fra Greenland Minerals & Energys afdeling i London til Business.dk.

Efter at have brugt op mod en halv milliard kroner på efterforskning satser selskabet hårdt på at få en hurtig afklaring og myndighedsbehandling, så det kan starte en mine i den sydgrønlandske by Narsaq.

Her skal mineraler, sjældne jordarters metaller og uran brydes. Minen i Kvanefjeld vil blive Grønlands hidtil største anlægsprojekt.

Årsagen til mineselskabets iver er, at Grønlands parlament, Inatsisartut i sidste uge med det snævrest mulige flertal - 15 stemte for og 14 stemte imod - vedtog at droppe forbuddet mod udvinding af uran. Beslutningen kom efter en hidsig politisk debat om at ophæve den såkaldte nul-tolerance over for uran.

Dermed fik landets rød-grønne Siumut-Atassut-regering med landsstyreformand Aleqa Hammond i spidsen et af sine hedeste ønsker opfyldt.

Grønland har været delt midt over i sagen. Lige op til afgørelsen var der store demonstrationer i Grønland, både for og imod uranudvinding.

Landstyret med Aleqa Hammond i spidsen har siden sin tiltræden i marts i år presset på for at få fjernet forhindringerne for at få gang i minen, der kan skabe et par hundrede arbejdspladser, hovedsageligt til grønlændere. Med vedtagelsen om ophævelse af nul-tolerancen over for uran var en af de store stopklodser for mineprojektet fjernet.

Greenland Minerals & Energy vil næste år søge Grønlands Selvstyre om en minelicens, dvs. tilladelse til malmbrydning. Direktørens håb er, at partnerskaberne ligeledes er på plads i 2014.

Og der er næppe tvivl om, at landsstyret siger ja til Greenland Minerals & Energy, med mindre den Danmarks regering og Folketinget prøver at forhale afgørelsen.

"Behandlingen af ansøgningen i Grønland vil formentlig vare til ind i 2015," siger direktør Rod McIllree.

Hvis selskabet med hovedsæde i Perth i Australien får held med at skaffe internationale investorer til at investere de 5,5 milliarder kr. i opførelse af mine, mineralkoncentrator, raffinaderi og havn i Sydgrønland er det realistisk, at minen kan starte produktionen i første halvdel 2017, mener direktøren.

"Vi er i øjeblikket i diskussioner med forskellige potentielle investorgrupper og partnere omkring udvikling af mineprojektet. Hvem de er, ønsker jeg ikke at sige. Med det drejer sig om investorer fra Asien, USA og Europa. Vi går efter at få et internationalt konsortium eller konsortier som partner," fastslår direktør Rod McIllree.

Grønland har potentiale til at blive en stor, international spiller inden for sjældne jordarter, der bliver brugt mange højteknologiske produkter som smartphones, vindmøller og ubemandede fly - de såkaldte droner.

Det vurderede seniorrådgiver og geolog Per Kalvig fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) i sidste uge. I øjeblikket bliver der i industrien alt årligt brugt omkring 110.000 ton af de sjældne jordarter metaller.

Men allerede i 2016 anslås det, at der er brug for 20.000 til 30.000 ton mere. Og her kommer Grønland ind i billedet. I Kvanefjeld regner Greenland Minerals & Energy med at producere omkring 10.000 ton om året. Og uden for Grønland, bl.a. i Kina og Sydkorea, er efterspørgslen på sjældne jordarters metaller stor.