UPS sagsøger EU for 1,7 mia. euro efter veto af opkøb af TNT Express

Læs mere
Fold sammen

. Det amerikanske pakketransportfirma United Parcel Service (UPS) sagsøger EU for 1,7 mia. euro som kompensation for tab, som selskabet mener er blevet påført af myndighedernes forfejlede veto af forsøget på at overtage rivalen TNT Express tilbage i 2013.

De europæiske konkurrencemyndigheders blokering af transaktionen blev underkendt af EU-Domstolen, og UPS vil ifølge et sagsanlæg nu bringes i en position, som det "ville være kommet i, hvis ikke den uretmæssige afgørelse var blevet besluttet", skriver Bloomberg News.

Tilbage i 2013 blokerede EU-Kommissionen for overtagelsen, med argumentet om at UPS ville blive en alt for dominerende spiller på markedet for ekspreslevering af småpakker.

/ritzau/FINANS