Universitets-iværksættere har svært ved at flyve

Innovationsmiljøerne, der skyder statspenge i nye virksomheder med udspring på læreanstalterne, tiltrækker mere privat kapital og flere investorer. Men de spektakulære exits udebliver.

Capnova er en af de danske innovationsmiljøer. Her ses Investment Manager Jens Søndergaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Dueholm
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De såkaldte innovationsmiljøer, der for statslige midler forsøger at skabe nye virksomheder med udgangspunkt i ideer fra universiteter og højere læreanstalter, investerer stadig mere og tiltrækker flere supplerende midler fra private investorer. Men det kniber fortsat med spektakulære exits.

Det fremgår af det årlige performanceregnskab for innovationsmiljøerne, der har en finanslovsbevilling i 2014 på 210 mio. kr. Regnskabet er udarbejdet af Styrelsen for Forskning og Innovation.

I 2013 investerede miljøerne 176 mio. kr. i nye og bestående virksomheder.

Virksomhederne opererer inden for IT, biotek, industri, samt miljø og energi. De hjalp 68 nye virksomheder i gang og tiltrak 816,7 millioner kr. i privat kapital fra eksterne, private investorer. Det er en fremgang fra 2012, hvor miljøerne hjalp 56 virksomheder i gang og tiltrak private investeringer for 715,8 millioner kr. – heraf stadig flere fra såkaldte business-engle, private forretningsfolk, der investerer en del af deres formue i nye virksomheder.

Men samtidig fremgår det af rapporten, at 36 ud af de 38 virksomheder, som innova­tionsmiljøerne solgte videre i 2013, blev exittet med tab.

Omvendt var der tre selskaber, der har tilbagebetalt innovationsmiljøernes investering med mere end 300 pct.

»I 2013 har vi vist, at vi kan tiltrække flere private investorer – blandt andet business-engle. Det er positivt og viser, at private investorer tror på det, vi gør,« siger Lars Stigel, formand for FOIN – Foreningen af Forskerparker og Innovationsmiljøer – og selv direktør for det århusianske innovationsmiljø CAPNOVA.

Omvendt erkender han, at mange virksomheder i 2013 har måttet lukkes med tab.

»Innovationsmiljøerne har blandt andet brugt 2013 til at rydde op i deres porteføljer, hvilket medfører, at en del virksomheder er afhændet eller lukket med tab. Pengene er dog ikke nødvendigvis spildt. Hvis de iværksættere, der måtte videreføre selskaberne, klarer sig godt alligevel, vil en del af investeringen komme tilbage til os og dermed til staten og skatteyderne,« siger Lars Stigel.

Han peger på, at det er særdeles risikabelt at sætte nye selskaber i søen. På den baggrund finder han det tilfredsstillende, at hver anden virksomhed overlever.

Innovationsmiljøerne har i alt investeret i 734 virksomheder siden 2009. Heraf overlevede 354. De beskæftiger 1.582 medarbejdere. Det fremgår samtidig, at de virksomheder, som innovationsmiljøerne har investeret i, har tilbagebetalt godt en femtedel af de penge, som det offentlige har investeret i dem. Ambitionen er, at den andel skal vokse væsentligt. For hver krone, staten har investeret i innovationsmiljøerne, er der tiltrukket fem kr. i privat kapital.

Innovationsmiljøerne har siden 2010 fået flere penge af staten, og de påpeger i rapporten, at afkastet af disse øgede investeringer først kan ventes senere. Finanskrisen har gjort det svært at finde investorer og købere til at videreføre selskaberne.

For at forstærke indsatsen har regeringen i 2014 fusioneret innovationsmiljøerne fra seks til fire. Det skal sikre bedre sparring og vejledning til de nystartede virksomheder

Det er en uhyre vanskelig opgave at udvikle nye højteknologiske virksomheder ud af universitets- og uddannelsesmiljøer. I mange tilfælde handler det om at skabe nogle værdier i form af et patent – eller et forretningsgrundlag, som andre investorer kan købe og tage over.

Professor i entrepreneurship ved CBS Søren Hougaard, der også har skrevet en bog om den danske venturebranches historie, vurderer overordnet, at den præsterede overlevelsesrate på 48 pct. blandt virksomhederne er acceptabel.

Og han finder indskuddene fra private investorer »overraskende højt«.»Innovationsmiljøernes performance er bedre, end man kunne frygte, men man kan fortsat betvivle, om den massive statsstøtte er bedre end privat foretagsomhed, når det gælder om at skabe nye virksomheder,« siger han.