Unilevers vækst lever ikke helt op til forhåbningerne

Unilever øgede sin omsætning i fjerde kvartal, men ikke helt så meget som ventet. Og rent faktisk gik styksalget tilbage. Det fremgår af den globale forbrugervaregigants regnskab for afslutningen af 2014.

Foto: ERIC PIERMONT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I fjerde kvartal øgede Unilever salget, målt på organisk basis, med 2,1 pct. Det tal dækker dog over et fald i volumen på 0,4 pct., men en prisstigning på 2,5 pct. Selv omsætningen steg 2,4 pct., blandt andet takket være en positiv valutaeffekt.

Ifølge Bloomberg News var der ventet en organisk vækst på 2,7 pct., og at volumen ville stige 0,8 pct.

Samlet omsatte Unilever i 2014 for 48,4 mia. euro, hvilket var et fald på 2,7 pct. og 0,4 mia. euro under forventningerne blandt analytikerne.

- Vi tror ikke på væsentlig forbedring i markedsforholdene i 2015. På den baggrund venter vi, at vores helårsresultater vil ligne dem fra 2014, med et svagere første kvartal men vækst i løbet af året, skriver Unilever-chef Paul Polman i regnskabet.

Unilever står bag en lang række kendte forbrugermærker som Knorr, Dove, Lipton, Magnum og Rexona.