Unilever bakker op om Tesco

Unilever støtter op om Tesco som supermarkedsgigantens leverandør trods nye afsløringer af, at Tesco sætter hårde finansielle krav for sine leverandører og presser dem.

Unilever støtter op om Tesco som supermarkedsgigantens leverandør trods nye afsløringer af, at Tesco sætter hårde finansielle krav for sine leverandører og presser dem. Fold sammen
Læs mere
Foto: FACUNDO ARRIZABALAGA

Tesco står for tiden overfor seriøse udfordringer og problemer, der hidtil har betydet store omstruktureringer, planer om fyringer og butikslukninger. Senest har en regnskabsskandale sat fokus på tilsyneladende problemfyldte forhold mellem supermarkedsgiganten og dens leverandører.

Det skriver The Telegraph.

- Jeg ved ikke, om der er et problem, vi har i hvert fald et godt forhold til de detailhandlende, udtaler Unilevers topchef Paul Polman, der desuden udtaler sig positivt om Tesco over for The Telegraph.

Unilevers tidligere leder af firmaets afdeling for personlig pleje, Dave Lewis, er netop blevet indsat som Tescos topchef. Et flyt, som støttes af Paul Polman, der udtaler, at han er sikker på, at Lewis vil være god for Tesco.