Unibrew sælger byggeret til Aarhus-grund

Royal Unibrew oplyser, at A. Enggaard, Entreprenør- og Byggefirma har besluttet at udnytte sin option på køb af de resterende 35.625 kvm byggeretter vedrørende bryggerigrunden i Aarhus.

Foto: Søren Bidstrup. Købet af de 35.625 kvm byggeretter forventes gennemført dels i 1. kvartal 2016 og dels i 4. kvartal 2016
Læs mere
Fold sammen

Royal Unibrew oplyser, at A. Enggaard, Entreprenør- og Byggefirma har besluttet at udnytte sin option på køb af de resterende 35.625 kvm byggeretter vedrørende bryggerigrunden i Aarhus. Dermed har entreprenør- og byggefirmaet købt samtlige 140.000 kvm byggeretter på grunden. Udnyttelsen sker som en del af den optionsaftale, som blev indgået i marts 2011.

- Købet af de 35.625 kvm byggeretter forventes gennemført dels i 1. kvartal 2016 og dels i 4. kvartal 2016. Købet vil have en netto cash flow effekt efter skat på ca. 155 mio. kr. for Royal Unibrew. Den aftalte salgspris svarer til den regnskabsmæssige værdi af byggeretterne, hvorfor selskabets resultat eller egenkapital ikke påvirkes af salget, oplyser Royal Unibrew i en meddelelse.

Det totale netto cash flow efter skat fra salget af bryggerigrunden ventes derfor efter salget i 2016 at have været ca. 470 mio. kr., tilføjes det.