Unibrew gennemfører salg af byggeretter i Aarhus

Entreprenør- og byggefirmaet A. Enggaard har udnyttet sin option på køb af 17.600 kvadratmeter byggeretter på Royal Unibrews bryggerigrund i Aarhus, som nu er endelig overtaget.

Foto: Sigrid Nygaard. Royal Unibrews salg af de 17.600 kvadratmeter byggeretter har en netto cash flow effekt efter skat på cirka 60 mio. kr.
Læs mere
Fold sammen

Det fremgår af en selskabsmeddelelse.

Royal Unibrews salg af de 17.600 kvadratmeter byggeretter har en netto cash flow effekt efter skat på cirka 60 mio. kr., og salget har fundet sted til den regnskabsmæssige værdi af byggeretterne, hvorfor selskabets resultat eller egenkapital ikke påvirkes af salget, oplyser bryggeriet i meddelelsen.

Den deponerede overdragelsessum frigives, når det endelige skøde er tinglyst uden anmærkninger, hvilket ventes at ske i løbet af december.