Unge Abramovich vil fortsat købe FCK

Den russiske milliardærarving Arkadij Abramovitj har ikke hørt noget, siden han tilbød at investere 450 mio. kr. i Parken og FCK. Men han er stadig interesseret. (Opdateret 13.07)

Den 20-årige russiske millardær-søn Arkadij Abramovit afslører, at han stadig gerne vil købe danske FCK. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om den unge velhaver Arkadij Abramovitj finder Parkens håndtering af et bud på knap en halv milliard kr. både "respektløst" og "uprofessionelt", er han fortsat interesseret i at købe sig ind i det københavnske fodboldselskab.

Det fortæller han i sit første interview nogensinde med den norske avis Dagens Næringsliv.

"Parkens aktionærer har fortsat ikke svaret, hverken ja eller nej til tilbuddet. Det de gjorde var dumt, men vi er fortsat interesserede. Vi vil give holdet en ny chance, og synes FC København bør svare på vores tilbud," siger Arkadij Abramovitj.



Den unge velhaver er skønt sin unge alder på blot 20 år god for milliarder som arving efter den russiske oligark og Chelsea-ejer, Roman Abramovitj.

Før jul tilbød han at skyde 450 millioner kr. ind i Parken, hvoraf de 100 millioner skulle gå til spillerindkøb ifølge en fremlagt femårsplan.

Til gengæld skulle unge Abramovitj overtage LDs aktiepost på 30 pct. og dermed blive største aktionær i Parken. Milliardærarvingen forsøger nu, at åbne en ny front efter at Parkens storaktionær Erik Skjærbæk valgte slet ikke at høre om tilbuddet for i stedet selv at kunne handle aktier.

"Det var respektløst, men vi tror, de øvrige aktionærer er interesseret i, at klubben skal gøre det godt. Selv om bestyrelsen ikke varetager deres interesser, har de også stemmeret, og vi vil behandle dem ens," siger Arkadij Abramovitj.

Han sætter bl.a. sin lid til de mange tilhængere, der også er småaktionærer.

"Jeg vil gerne vide, hvad de synes," siger han.



Abramovitj står tilbage med opfattelsen af, at han slet ikke har fået et svar fra Parken. Bestyrelsesformand Hans Munk Nielsen afviser dog over for Dagens Næringsliv, at der er et udestående:

"Mit svar er, at vi betragter sagen som overstået, at vi ikke mener at skylde Arkadij Abramovitj noget svar og at vi ikke ønsker at kommentere sagen yderligere," skriver han i en mail til den norske avis.