Undladelsessynder gør danskere til analfabeter

Danmark befinder sig i en mørk tunnel, hvor 40 procent af danskerne er IT-analfabeter. Godt at få fokus, siger teleanalytiker.

Nogen har alligevel glemt noget, for 40 procent af danskerne fremstår i dag som IT-analfabeter, hvilket ikke er godt, hvis man vil være højhastighedssamfund. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Højhastighedssamfundet buldrer af sted, men 40 procent af befolkningen står på perronen og ser den berømte baglanterne. De er groft sagt IT-analfabeter.«

Teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, har megen ros til den rapport, som Højhastighedskomitéen torsdag formiddag fremlagde for at få Danmark op i international klasse.

Helge Sanders karakterbog

»Der er mange meget håndgribelige tiltag, som er nemme at gribe fat i, men rapporten illustrerer meget tydeligt, at både det politiske system og mange offentlige chefer ikke har føling nok med, hvad der foregår i det virkelige liv. Rapporten siger mellem linierne, at mange af de problemer, man slås med i dag, er undladelsessynder gennem seneste otte år. Hvis man skulle se rapporten som en karakterbog for Helge Sanders indsats som videnskabsminister med ansvar for IT-området gennem otte år, må man sige, at han har været på arbejde i otte år, men at hans indsats har været så begrænset, at han efterlader en lang række problemer til sin afløser ved en kommende ministerrokade. Efter en periode, hvor Internet boomet, og teknologiske udvikling eksploderet, og 40 procent af danskerne fortsat er IT-analfabeter, kan man ikke ligefrem sige, at samfundet er på rette kurs. Man kan altid diskutere, om det er undervisnings- eller videnskabsministerens eller det enkelte individs ansvar, men man må konstatere, at problemet er der, og at det er tydeligt,« siger John Strand.

I en mørk tunnel

Han mener, at Danmark befinder sig i en mørk tunnel.

»På trods af, at rapporten kan være med til at gøre os meget klogere på en række områder, herunder hvor vi er i tunnelen, og i hvilken retning vi bevæger os, så afklarer den ikke, om hvad det koster at komme ud af tunnellen, hvilke teknologier kunderne vil vælge, hvor meget det koster, og om det lys, der er for enden af tunnelen, er udgangen eller et modkørende tog,« siger han.