Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Planen for hvordan den nærmere undersøgelse skal udformes er nu klar, og fra Rigsrevisionen oplyser rigsrevisor Annie Nørskov, at man er klar med resultaterne af undersøgelsen i starten af 2013.
"Den skitserede undersøgelse vil først og fremmest omfatte perioden efter fusionen i 2006. I forhold til DONG’s interne økonomiske dispositioner lægges der dog særligt vægt på perioden 2009-2011, hvor DONG har afsluttet harmoniseringen af bl.a. løn- og ansættelsesvilkår samt forretningsgange og procedurer. I forhold til spørgsmålet om, hvordan statens ejerrolle har ændret sig over tid og om DONG’s bidrag til staten i sin levetid, vil undersøgelsen gå så langt tilbage i tiden, som det er muligt," lyder det i en skriftelig meddelelse fra Annie Nørskov.
En væsentlig del af Rigsrevisionen undersøgelse bliver netop aflønnings- og omkomstningsniveauet i DONG.
"Undersøgelsen vil indeholde Rigsrevisionens vurdering af, om DONG tager de fornødne skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med afholdelse af interne udgifter. Denne del af undersøgelsen vil bl.a. omfatte en vurdering af DONG’s administrationsomkostninger, lønniveau, personalegoder mv," lyder det i oplægget.
Rigsrevisionen gør dog opmærksom på, at dens undersøgelse ikke vil omfatte en juridisk vurdering af de forhold, der for en måned siden ledte til Anders Eldrups afsked i DONG.
Ud over DONG's specifikke forhold, vil Rigsrevisionen også se nærmere på elmarkedet i Danmark, som man vurderer ikke fungerer hensigtsmæssigt set fra et forbrugersynspunkt.