Uklare regler medførte zigzagkurs op til Mols-Liniens udsatte børsexit

Et lille døgn før Mols-Linien skulle afnoteres, skød Erhvervsankenævnet beslutningen til hjørne. Slingeren understøtter børsprofessors kritik af afnoteringsreglerne.

Et lille døgn før Mols-Linien skulle afnoteres, skød Erhvervsankenævnet beslutningen til hjørne. Slingeren understøtter børsprofessors kritik af afnoteringsreglerne.
Læs mere
Fold sammen

Om kardiologisk afdeling på hospitalet i Aarhus har travlt for tiden, skal være uvist, men sikkert er det, at livet som aktionær i Mols-Linien ikke er for folk med svagt hjerte.

Torsdag var udset til dagen, hvor den ti måneder lange kamp om Mols-Linien ville nå sin foreløbige kulmination i form af en afnotering af det danske rederi. Men sådan skulle det ikke gå.

Klokken halv otte tirsdag aften udsendte Mols-Linien selv en meddelelse om, at Erhvervsankenævnet foreløbig har udskudt afnoteringen af rederiet som følge af et formalitetsspørgsmål.

Udskydelsen har sin rod i fondsbørsens beslutning om at lade Mols-Linien afnotere. Dette var en række mindretalsaktionærer så utilfredse med, at de indbragte afgørelsen for Erhvervsankenævnet, der fredag i sidste uge besluttede sig for, at man ville behandle klagen.

Det er denne proces, der nu har gjort, at Mols-Linien alligevel ikke bliver afnoteret.

Klare regler efterspørges

Erhvervsankenævnet har dog ikke endnu ikke taget stilling til substansen i klagen fra de utilfredse mindretalsaktionærer: Om Mols-Linien stadig skal afnoteres.

I februar besluttede generalforsamlingen med storaktionæren Polaris i spidsen, at netop dette skulle ske, men allerede ved denne generalforsamling mødte beslutningen ganske hård kritik fra mindretalsaktionærerne.

Kapitalfonden Polaris ejer 80 procent af Mols-Linien, men hele vejen gennem opkøbet havde mindretalsaktionærerne deres øjne rettet fast mod 90 procentsgrænsen. Det skyldes, at en aktionær, der sidder på 90 procent af aktierne i et selskab, kan vælge at tvangsindløse de sidste ti procent, og når man så ejer hele butikken, er der ikke så meget at rafle om i forhold til en afnotering.

Men Polaris nåede som ovenfor nævnt aldrig op på 90 procent af aktierne i Mols-Linien, men selskabet forsøgte alligevel at afnotere selskabet, og det gav altså i første omgang pote hos Nasdaq.

Men allerede da det skete, var Jesper Lau Hansen, børsretsekspert og professor ved KU, ude med kritik. Ikke af fondsbørsens kendelse, men af den gældende lovgivning:

»Den gældende lovgivning lægger op til et skøn over investorernes og markedets interesse. Men problemet er, at vi ikke har vidst, hvad det nærmere er,« lød det fra professoren.

»Vi får en ny lov til årsskiftet, der vil erstatte værdipapirhandelsloven. Og et af de punkter, som man overvejer at ændre, er punktet om sletning og afnotering. For der er mange, der mener – og jeg er en af dem – at der ikke skal være skønsmæssige regler. Der skal simpelthen være nogle klare regler,« fastslog han.

Der er endnu ikke sat deadline for Erhvervsankenævnets behandling af sagen.