Uklar beskrivelse blev først præciseret efter 2,5 måned: Virksomheder kan have fået for mange penge i lønkompensation

Flere milliarder kroner er udbetalt i lønkompensation til danske virksomheder, men beløbet kan vise sig at være større, end virksomhederne egentlig var berettiget til.

Tvivl om modregningen af dage i lønkompensationen kan have ført til, at virksomheder har fået udbetalt for mange penge i forbindelse med regeringens hjælpepakker. Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Der er i alt blevet udbetalt 11,2 mia. kroner i lønkompensation for samlet 262.376 personer som følge af nedlukningen, viser de seneste tal fra Erhvervsstyrelsen.

Men fredag kom det frem, at det beløb kan vise sig at være mere, end virksomhederne faktisk har været berettiget til. Det skyldes en matematisk detalje i ansøgningsprocessen:

To en halv måned efter, at der blev åbnet for ansøgninger hos Erhvervsstyrelsen, blev der lavet en præciseret vejledning, som for første gang pointerede, at virksomhederne skulle skrive antal kalenderdage (syv på en uge) frem for arbejdsdage (fem på en uge), når der skulle foretages modregning, hvis en medarbejder f.eks. havde været på arbejde i en uge i løbet af den periode, der blev søgt lønkompensation for. Det skriver TV 2.

Altså skulle der skrives syv dage i stedet for fem, hvis en medarbejder havde været tilbage på arbejdspladsen en uge.

På det tidspunkt var omkring 90 pct. af ansøgningerne om lønkompensation godkendt.

TV 2 har talt med den statsautoriterede revisor Kaj Glochau, som vurderer, at en lang række virksomheder har fået udbetalt et sted mellem fem og 20 pct. for meget via ordningen, fordi arbejdsgiveren eksempelvis har oplyst, at den ansatte kun har været i arbejde i fem dage i stedet for syv i løbet af en uge.

»Dels kommer staten til at tabe penge på det, og dels vil der være nogle virksomheder, der indretter sig efter de her penge. Så kommer de måske til at bruge penge, de aldrig skulle have haft, og som de så skal betale tilbage,« siger Kaj Glochau til TV 2.

Normalt at regne i arbejdsdage

Ifølge Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet, ville det normale være at regne i arbejdsdage og altså ikke kalenderdage, som det har været tilfældet ved ansøgningsprocessen til lønkompensation:

»Man regner normalt med arbejdsdage i løbet af et år, fordi nogle mennesker arbejder i weekenden eller på andre dage, og så tæller man arbejdsdagene og ikke kalenderdagene, for det er ikke relevant,« siger Bent Greve til Berlingske og forklarer, at der kan være være tilfælde, hvor kalenderdage giver mening.

Han understreger dog, at det »logiske« havde været, at gøre det op i antallet af arbejdsdage og derfra beregne, hvad lønudgiften er pr. arbejdsdag. Bent Greve mener dog, coronakrisens hastige udvikling er en del af forklaringen.

»Meget er gået stærkt, og man skal tage i betragtning, at det skulle gå rigtigt stærkt, for at virksomhederne kunne få pengene udbetalt hurtigst muligt,« siger han.

Han vurderer, at en række virksomheder formentlig har taget fejl i systemet og derved skrevet for få dage, som skulle modregnes det udbetalte beløb.

»Meget uklart«

Revisionshuset PwC offentliggjorde en beskrivelse 2. juni, hvor den nye vejledning, som gør det klart, at virksomhederne skal medtage weekender, helligdage osv. i opgørelsen, nævnes:

»Det er PwCs vurdering, at dette har været meget uklart for mange virksomheder, hvorfor vi opfordrer til, at virksomheder sørger for at have dette in mente, så de er forberedt på efterreguleringen, når lønkompensationsperioden er slut,« lyder det i skrivelsen.

Erhvervsstyrelsen oplyser til Berlingske, at det er korrekt, vejledningen først blev præciseret senere i processen. Erhvervsstyrelsen har ikke noget estimat over det samlede beløb, der kan være udbetalt for meget, da det først kan udregnes i forbindelse med efterkontrollen af alle ansøgningerne.

Samtidig forklarer styrelsen, at præciseringerne er lavet løbende, når det erfares, at der kan ske misforståelser.

TV 2 skriver, at der ifølge Kaj Glochaus beregninger kan være tale om mellem 560 millioner og 2,24 mia. kroner for meget udbetalt. Erhvervsstyrelsen skønner dog, at det er højt sat.