Uha uha. Fiat for sexet for amerikanerne

Sex hjemme i Italien hører måske mere naturligt sammen end Fiat og sex i USA, og det er da også gået helt galt for den store italienske bilkoncern i USA med en dampende erotisk bilreklame.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den italienske bilkoncern Fiats forsøg på at vende tilbage til det gigantiske amerikanske marked efter 25 års fravær er i fare for at køre af sporet, endnu før Fiat har krydset startstregen. Kombinationen af en hyper-erotisk supermodel og en lille rap Fiat 500 Abarth i en videoreklame er for hård kost for de bornerte amerikanske TV-seere, tyder i hvert fald modtagelsen af en ny reklame-video på.

Videoen kan ses på You-Tube, og efter den første opstandelse tyder meget på, at den ikke når frem til de amerikanske TV-skærme. Frygten for negative reaktioner fra de stærke religiøse forbrugergrupper får det røde lyse til at blinke.

"Jeg overvejer at køre den som et reklameindslag, men jeg er ikke sikker. Det kan godt være, den er for meget," indrømmer Fiat-chefen Olivier Francois, der er ansvarlig for markedsføringen af Chrysler, Dodge, Jeep og Fiat i USA, overfor AOL Autos.

Fiat reddede Chrysler-koncernen fra undergang i kølvandet på finanskrisen og er på den måde rykket ind i den amerikanske bevidsthed igen, og det skal udnyttes til at relancere Fiat i USA. Men midlet er måske ikke reklamen med den rumænske topmodel Catrinel Menghia, der i videon får drømmesynerne til at blomstre hos en ellers halvkedelig fyr.

Men han vågner af drømmen og i stedet åbenbarer en nuttet Fiat 500 sig i Abarth-sportsklæder. Ungersvenden hopper ind i Fiat'en og forsvinder i et drøn rundt om hjørnet.

Men det skulle Fiat heller ikke have lagt ind i videoen, for den sekvens har skabt røre i Australien. Her er det helt i orden med den smukke kvinde, men kørslen. Den går ikke. Det går alt for stærkt og er en fare for trafiksikkerheden, mener australierne.

Det er ikke let at være Fiat.

Se videoen her: