Ugens vindere og tabere i erhvervslivet: Her er direktøren, der betaler de røde regninger

En virksomhedsejer, der taler ud om sin frustration over, at blive udskammet for at betale meget i skat. Og en tidligere medico-direktør, hvis ry og rygte får ridser flere måneder efter hans exit.

anne nielsen
Anne Nielsen fra Scandic. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Ugens vindere:

Hoteldirektøren, der må jagte nye ansatte på åben gade

Det har været en fascinerende føljeton at følge Anne Nielsen, der er hoteldirektør på Scandic i Hvidovre, i bestræbelserne på at finde hårdt tiltrængt nyt personale til sit hotel.

Sammen med en journalist fra Berlingske Business har Anne Nielsen været på gaden foran jobcentret på Gl. Køge Landevej for at tale med arbejdsløse, som gik ind og ud. For hotellerne skriger efter arbejdskraft og oplever ikke altid, at de får meget hjælp til at udfylde de tomme arbejdspladser.

Så nu gik hoteldirektøren selv på gaden – og der blev hurtigt skabt kontakt med flere arbejdsløse, som kan vise sig klar til at tage et job på et hotel.

Det er jo nærmest tragikomisk, at det skal være nødvendigt selv at gå på gaden for at finde kandidater, når det egentligt burde være et af de mange jobcentre i København, som burde løfte den opgave.

Set udefra, så fejler jobcentrene for ofte, fordi der tænkes i kasser og bokse og ikke i mennesker og løsninger, når de skal forsøge at hjælpe arbejdsløse i job.

Så for jobcentercheferne har det foråbentlig været lidt af en øjenåbner at se, at lidt aktivisme og opsøgende arbejde faktisk kan resultere i job til flere arbejdsløse.

Endelig en virksomhedejer, der siger fra over for pengesugere

Det bliver et interessant efterår at være borgerlig borger i Danmark – og ikke mindre interessant, hvis man for eksempel er virksomhedsejer.

For med en ny rød regering på plads er jagtsæsonen efter borgere med bare den mindste antydning af en formue – ja, bare eget hus med lidt friværdi – skudt i gang.

Allerede nu står det klart, at de næste måneder vil byde på en ubrudt række af politikere fra den røde del af Folketinget, som vil have travlt med at bruge andre folks penge og kræve øgede skatter både her og der for at finansiere deres planer.

Derfor var det befriende at høre Finn Cederstrøm, direktør og ejer af trykfarvevirksomheden Resino, sige fra i et læserbrev forleden. Han talte op, hvor meget han selv og virksomheden havde betalt i skat – og lagde dertil de skattebetalinger, som hans mange ansatte havde afleveret i løbet af året.

Det bør være en huskekage for politikere, som har travlt med at udskamme dem, der faktisk tjener de penge, som betaler for, at vi kan leve i et velfærdssamfund som det danske. Penge vokser ikke på træerne, men skabes i det private erhvervsliv. Det faktum vil alt for mange politikere ikke erkende.

En trucker med foden på speederen

Vi kommer ikke uden Jens Bjørn Andersen i denne uge. Han har ikke bare scoret en plads på ugens vinderliste, han har også lavet en truckeroverhaling, som har trukket lange, sorte spor langt ind hos de fine skjorteklædte shippingfolk hos Mærsk på Esplanaden.

For første gang nogensinde har DSV nu overhalet A.P. Møller - Mærsk og har nu en højere markedsværdi end kollegerne på de blå skibe.

Det er en fantastisk udvikling. For husk udgangspunktet; en flok lokale midtsjællandske vognmænd, der erkendte, at de var for små alene og derfor slog sig sammen. Siden er det gået én og kun én vej, og det er frem og op for DSV.

Jeg kan godt forstå, hvis Jens Bjørn Andersen går rundt i disse dage og griner smørret. For dét, der var utænkeligt for ganske få år siden, er nu en realitet: DSV er mere værd end A.P. Møller - Mærsk. Og mens Mærsk har mere end svært ved at finde sporet ind i fremtiden, så holder DSV fast i et koncept, som har vist sig at holde, og hvor man køber konkurrenter og ser ud til kun at blive større.

Ugens tabere:

Finanstilsynet uddeler øretæver til tidligere bankdirektør

Det må være alt andet end behageligt at være den fyrede Dansk Bank-direktør Jesper Nielsen og så gå rundt derhjemme og opleve, hvordan historien om Flexinvest, som resulterede i en fyreseddel, bare fortsætter med at udvikle sig.

Det kan ikke være rart, at være gået fra at være anerkendt kulturbærer og langvarig konstitueret øverste direktør i banken til nu at være en af hovedpersonerne i en sag, som Finanstilsynet vil sende til politiet.

Det handler om Danske Banks salg af investeringsprodukter til mange tusinde kunder. Det skete med mange ord om udsigten til fine afkast samtidig med, at man internt i banken tilbageholdt oplysninger, der viste, at mange af de, der købte investeringsprodukter, formentlig aldrig ville komme til at tjene penge på dem.

Så hvis Jesper Nielsen havde håbet på et andet job i branchen efter sin fyring, så er det i hvert fald blevet meget mere besværligt.

Røde jagtmarker

Det bliver et travlt efterår for Socialdemokratiet og de partier, der skal sikre, at regeringen bliver siddende. Nu skal de mange valgløfter indfries, og SF-leder Pia Olesen Dyhr var den første til forleden at slå fast, at der skal mange nye pædagoger til.

Det er jo en fin ambition, at vores børn skal have flere pædagoger omkring sig. Men forslaget skulle finansieres ved, lod SF-lederen forstå, en markant forhøjelse af formueskatten for de i samfundet, som har penge på kistebunden og måske lidt friværdi. På Berlingske fandt vi ud af, at hele 183.000 danskere har udsigt til at blive plukket for lidt af de surt opsparede penge.

Der tegner sig allerede et billede af, hvordan den røde del af Folketinget vil udskamme den del af befolkningen, som har formue – stor eller lille. Og der tegner sig et billede af et efterår, hvor mange vil have travlt med at bruge andre folks penge, hvilket som bekendt altid er let – i hvert fald for Pia Olesen Dyhr og co.

Problembarnet B&O gør ondt på Ole Andersen

Selv om Danmarks mangeårige ukronede bestyrelseskonge, Ole Andersen, er ved at have trukket stikket til mange tidligere poster og nok har sukket dybt og sagt pyh, da han forlod Danske Banks formandspost, så er der stadig poster, som bare bliver ved med at gnave ligesom et par sko, der er for små.

En må være formandsposten i B&O, det danske designikon. For lige så fantastiske nogle af produkterne er, lige så svært har virksomheden ved at skabe et økonomisk grundlag, så man tror på selskabets overlevelse som selvstændigt selskab mange år frem.

Kursen er dykket. Antallet af nye produkter er det samme, og nu brokker investorer sig højlydt, for eksempel MP Pension, der virkelig skruede op for retorikken, da B&O holdt generalforsamling forleden.

Så mon ikke Ole Andersen sukkede lidt igen og tænkte over, hvad det egentlig er, der er så sjovt ved at have de poster?

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske