Ugens vindere og tabere: Anne Black sagde nej tak til hold-kæft-bolsje

Hver uge kårer erhvervsredaktør Peter Suppli Benson og erhvervskommentator Jens Chr. Hansen ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv.

Foto af Keramik designeren Anne Black. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann

Ugens vindere:

Thierry fra kampsport til banksport

Finansrådets Årsmøde i Skuespilhuset i København d. 5. december 2016. Bankdirektør Tonny Thierry Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.

Egentlig er det dumt at komme på tværs af Køge-drengen Tonny Thierry Andersen. Han er nidobbelt mester i judo og har det sorte bælte i alskens farver. Intet tyder dog på, at han har brugt judotrick i sin opstigen i Danske Bank.

Skal man skære helt ind til benet, må det formodes, at Tonny Thierry blot var et halvt år fra den ultimative toppost i finansen i Danmark, nemlig som foresiddende direktør i Danske Bank. Thierry Andersen blev imidlertid skubbet ud på et sidespor i en større rokade foretaget af Thomas Borgen, og så sagde Thierry goodbye og ikke aufwiedersehen.

Tonny Thierry kunne næppe vide, at Borgen kort tid efter faldt i forbindelse med hvidvask-skandalen. I så fald ville Thierry være oplagt som ny øverste boss i den blå bank.

Nu er han så i stedet genopstået som direktionsmedlem i Nykredit. Det er et flot comeback, og mon ikke bankmanden Thierry har store ambitioner med bankdelen i Nykredit. Måske han kan hente nogle kunder fra Danske Bank.

Allison Kirkby – nu på politiske listesko

Allison Kirkby, ny topchef, CEO, TDC. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Er du også forvirret, når du kigger ind i den 137 år gamle TDC-virksomhed – og ikke helt forstår, hvad de i grunden laver? Ikke sandt, fastnettelefonen fylder jo ikke meget i det billede nu om dage.

TDC har forandret sig en hel del gange over de seneste årtier, og nu er det op til den nye topchef, Allison Kirkby, at rulle charmen og forretningsmulighederne ud for det nye TDC. En tosidet strategi med fokus på den digitale infrastruktur og en kundevendt funktion, hvor hun skal i kontakt med dig og mig.

Allison har fået sin sag for fra start med udrulningen af den kommende 5G-teknologi. Og pyha, her har den gode Kirkby måttet iføre sig politiske listesko. Den nuværende leverandør, kinesiske Huawei, er kontroversiel i den storpolitiske verden. TDC-chefen har skullet balancere mellem business og politik – og det kom hun sådan set meget godt fra.

Ny leverandør er svenske Ericsson, som altså afløser Huawei. Og som hun troværdigt siger; Ericsson har vi jo samarbejdet med siden 1999.

Anne Black sagde nej tak til hold-kæft-bolsje

Anne Black. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Økonomisk er det peanuts, der er på spil. I hvert fald for den landsdækkende Netto-kæde, der er en del af mange-milliarder-kroners-koncernen Salling Group (tidligere Dansk Supermarked).

Men for den lille keramikervirksomhed, som Anne Black driver på Frederiksberg, er et par millioner store penge. Og endnu vigtigere, det principielle i at store kæder snupper gode designideer fra små enkeltmandsvirksomheder. Black mener, at designet på produkter, som Netto sælger, er tyvstjålet fra Anne Blacks keramiske produkter.

Anne Black og Netto har ligget i slagsmål i tre år, og for nylig tilbød Netto en million kroner for at slutte sagen og presseomtalen. Men gu' vil jeg ej, lod Anne Black forstå. Hun betragtede det som et stort hold-kæft-bolsje. Nu skal det så afgøres i retten.

Anne Blacks kamp er den lilles (principielle) kamp mod en masseproducerende stormagt om retten til et bestemt design. En kamp mellem originalitet og kopier.

Ugens tabere:

3F-boss i ballet med Falck-ledelse

Jan Villadsen, 3F. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Det ligner efterhånden en af de dansekonkurrencer, hvor man bliver ved, indtil kun et par er tilbage på gulvet. Det er Falck-sagen – og Falcks parløb med fagforeningen 3F, jeg taler om.

For historien om Falck, der kæmpede med alle kneb for at holde på sit monopol i blandt andet Jylland, og fagforeningen 3F, hvis parløb med firmaet bliver stadig mere veldokumenteret, er jo fortællingen om to parter, der endte med nærmest at blive partnere.

Senest har vi på Berlingske Business skrevet om, hvordan 3F-ledelsen, med formand for 3Fs transportgruppe, Jan Villadsen, i spidsen, blandt andet jævnligt rejste på eksotiske rejser med Falck-ledelsen.

Det hedder sig, at rejserne ofte skete forud for overenskomstforhandlinger. Så kunne de for eksmpel blive klappet af i god ro og orden, og begge parter kunne opretholde status quo – og sikre et monopol, som var gunstigt for begge parter.

Set her fra gossipredaktionen ligner det nu mere et forsøg på at lukke konkurrenterne ude. Og i sidste ende betyder den slags jo, at regningen til borgerne bare bliver større. For sådan er det jo. Der er altid en regning at betale – og heldigvis er det nu blandt andet 3F-ledelsen, der må betale i form af hård kritik mod deres fremgangsmåde.

Store og små vaskemaskiner vasker hvide

Jesper Berg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Berg.

Vi har måske nok vænnet os til, at det er de store banker, som er de »grimme« aktører, når det gælder involvering i mulig hvidvask. Men selv små vaskemaskiner – hvis I ellers undskylder billedet – kan jo vaske sorte penge hvide.

Det er tilsyneladende det, der i stor grad skete i en periode i den skandaleombruste Københavns Andelskasse. Dagbladet Børsen har beskrevet, hvordan måske fire milliarder kroner blev sendt gennem konti i andelskassen i perioden oktober 2017 til september 2018.

Jeg har over de seneste år læst med på det utal af sager, som har kendetegnet Københavns Andelskasse. Det har været grim læsning – også om ejergruppen.

Det var godt, at det skete. Men set baglæns, så undrer det mig faktisk, hvor Finanstilsynet, med Jesper Berg i spidsen, var i perioden? Selv om meget i den finansielle sektor er præget af selvkontrol, havde jeg nu troet, at tilsynet var mere end ekstra opmærksomme på en »tikkende bombe«, sådan som Københavns Andelskasse jo i flere år udviklede sig til at være.

Dette blot ment som et spørgsmål – hvor tæt kontrollerer man egentlig problembanker. For er svaret ikke »tæt« – hvad så? Og hvordan kunne hvidvasken så ske alligevel?

Hvorfor pustede Carlsberg sig op?

Carlsbergs regnskab viser stort underskud under CEO Cees 't Hart. Fotograferet onsdag den 11. november i Carlsberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen.

Var det et tegn på et machosyndrom, da Carlsberg besluttede sig for at gå i kødet på en tysk appelret i byen Düsseldorf?

Forhistorien er, at den tyske konkurrencestyrelsen i 2014 anklagede Carlsberg og en stribe andre bryggerier for at have lavet ulovlige prisaftaler på det tyske ølmarked.

Samtidig udstak man bøder til de implicerede, og med Carlsberg og en konkurrent som undtagelse betalte alle bøden – for at lukke sagen.

Men Carlsberg mente og mener, at beskyldningerne var forkerte og tog sagen videre.

Nu er det endt med, at retten i Düsseldorf har stukket en bøde ud, som er fire gange så stor som den første, hele 1,9 mia. kr., og dermed står Carlsberg-topchef Cees 't Hart med noget af et dyrt problem.

Carlsberg fastholder uskylden og afventer nu dommen. Mon ikke, der rystes lidt på hænderne i Carlsberg-hovedsædet. For 1,9 mia. kr. er trods alt en slat penge for Carlsberg.