Ugen på forkant: SAS skal vise flyvehøjde i ny valutamodvind

Nu får vi at se, om det skandinaviske luftfartsselskab kan fortsætte sin optur.

SAS er på vej ud af det tusmørke, der ellers svøbte sig tæt om det skandinaviske luftfartsselskab. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Mens konkurrenten Nor­wegian er ved at bukke under som følge af turbovækst, flyindkøb til lang­distancerruter og øget kompleksitet, synes SAS at være på vej til at genvinde sin fordums position som Nordens førende luftfartsselskab.

De senere års regnskaber viser, at SAS igen tjener solide penge, og selskabet har i forbindelse med regnskabet for første kvartal, der dækker månederne november, december og januar, annonceret, at det forventer et overskud på 1,5 til to milliarder svenske kroner for hele året 2017/2018.

Men i flyindustrien kan ydre forhold hurtigt skabe turbulens. De to væsentligste forhold, som SAS ikke er herre over, er valutakursudviklingen på dollar og brændstofprisen. I første kvartal var dollarkursen gunstig. Det er den ikke længere. Tilsvarende synes olie­prisen løbende at stige til nye højder.

I denne uge får vi at se, om SAS reelt har styrken til at holde ruten gennem modvind.

Spørgsmålet er, om spare­programmet på sammenlagt tre milliarder svenske kroner fra 2017 til 2020 er nok. Eller om SAS må skrue priserne på flybilletter op for at imødekomme stigende udgifter til brændstof og negative konsekvenser fra stigende dollarpris.

Det er imidlertid svært at hæve billetpriser, hvis SAS står alene. Det kræver, at andre følger med.

Foreløbig synes Norwegian trods økonomiske problemer at holde priserne nede, ligesom Ryanair oven i købet har sat billetpriserne.

Ryanair landede sidste uge et godt regnskab. De regnskabskyndige aktie­analytikere lagde særligt mærke til, at Ryanair har afdækket 90 procent af ­brændstofpriserne for hele 2018. Lavpris­selskabet vil formentlig først mærke stigende brændstofpriser i 2019.

De samme analytikere forventer, at SAS vil ramme et nulresultat, men det er ikke overraskende. Det er velkendt, at SAS tjener mest i tredje og fjerde kvartal.

Til gengæld vil analytikerne have blikket stift rettet mod forventningerne til hele året, for hvor stærk er den modvind, SAS er havnet i – og vil den føre til en nedjustering af forventningerne til årsresultatet, der lukker ved udgangen af oktober 2018?

En anden person, som skal vise flyvehøjde, er topchef Thomas Borgen fra Danske Bank. Han optræder lørdag på Heartland Festival på Egeskov Slot på Fyn.

Festivalen kombinerer musik, kunst, debat og kogekunst, men Borgen skal hverken spille, male eller fremstille delikate retter. Han skal derimod optræde i en debat med det delikate emne: »Hvad er bankernes ansvar og rolle i samfundet«.

Det er første gang, at en dansk topchef, dog med norsk pas, går i direkte dialog med omkring 2.600 festivalgæster.

Publikum er inviteret til at stille lige så kritiske spørgsmål, som de har lyst til, og mon ikke Thomas Borgen vil blive mødt med nærgående spørgsmål om Danske Banks rolle i den omfattende sag om hvidvask gennem filialen i Estland?

Han kommer formentlig også til at stå på mål for en hel sektor, som tydeligvis har vanskeligt ved at sætte egne grænser for, hvor langt den vil gå i jagten på at tjene penge.

Borgen skal forholde sig til »bankernes rolle i samfundet«, og han kan dermed ikke undgå også at skulle forholde sig til den seneste sag fra Nordea, der har overhørt advarsler om at levere 500 euro-sedler til vekselkontorer.

Bagmandspolitiet undersøger nu, om Nordeas valutaleveringer er blevet misbrugt til finansiel kriminalitet.

Samfundet har ellers været meget tæt på at tilgive bankernes rolle under finanskrisen i 2008. Men den finansielle sektor synes at have oparbejdet et vist talent for at spænde ben for sig selv, når de velvilligt stiller sig til rådighed for et lyssky forretningsmiljø.

Det er modigt, at Thomas Borgen stiller sig i spotlyset på Heartland-­festivalen med den sammenhæng in mente. Det giver mindelser til dengang i 2001, da Lars Rebien Sørensen som ny, ung Novo Nordisk-topchef stillede sig op over for flere hundrede demonstranter ved fabrikken i Københavns Nordvest-kvarter, og forsvarede Novos ageren i Sydafrika.

Nok er der forskel på at møde demonstranter og glade festivalgæster på et slot, men vi må lade Borgen, at han står til rådighed, selv i strid modvind.

Claus Skovhus er Berlingske Business’ opinionsredaktør