Ugen på forkant: Kan Jens Bjørn Andersen fortsætte med at gå på vandet i 2018?

Når aktiedealerne i denne første uge af januar skal fastsætte en pris på aktierne, sker det i noget udstrækning i blinde.

Jens Bjørn Andersen kører fra succes til succes som manden bag rattet i DSV. Arkivfoto: Jacob Grønholt-Pedersen Fold sammen
Læs mere

Pyha! Søren Skou, Jan van de Winkel, Anders Colding Friis og Anders Runevad kan i dag tørre sveden af panden. De fire topchefer i henholdsvis Mærsk, Genmab, Pandora og Vestas skal ikke længere traske rundt med det kedelige minus foran deres aktier i kurslisterne. Og dermed konstant mindes om, at der ikke leveres.

Børsens år til dato-aktiekurser nulstilles, og så kan bosserne og alle aktionærer se frem mod nye sejre – eller nederlag. Af praktiske årsager har vi valgt at gøre gevinst eller tab op ved årets udgang og så hvert år den første hverdag i januar begynde på en frisk.

Spørgsmålet er, om det lille minus foran børskursen rækker ind i 2018. Over de næste dage får vi et første fingerpeg om, hvordan det går.

Trenden for både Pandora og Vestas har den seneste tid været for opadgående, mens gulddrengene i Genmab pludselig er kommet i modvind og måtte se en nedadgående trend for aktien i de sidste måneder af 2017.

Det vil være forkert at påstå, at alt i Genmab er bundet op på topchefen, Jan van de Winkel, men det er pokkers tæt på. Og derfor vil succes eller fiasko for Jan van de Winkel og dermed Genmab i høj grad afhænge af, om han får gen­oprettet den tidligere enorme tillid, der har været omkring hans person.

Mens de fire ovennævnte topchefer kan glæde sig over at få vasket tavlen ren, gør det modsatte sig gældende for topcheferne i Chr. Hansen Holding, DSV, Novo Nordisk og Novozymes, som alle fire var egentlige kursraketter i 2017.

Chr. Hansen og DSV har bare konstant leveret på børsmarkedet over de seneste efterhånden mange år, men kan de virkelig fortsætte også de kommende år? End ikke et topchefskifte har kunnet ryste Chr. Hansen, mens Jens Bjørn Andersen i DSV er det tætteste, vi i Danmark er på en topchef, der kan gå på vandet.

2017 blev et comeback for både Novo Nordisk og Novozymes med markant stigende aktiekurser – efter overraskende store klø på børsen i 2016.

Pointen er, at dagsformen for børsselskabernes aktier minut for minut kan aflæses i kurslisterne, men når aktiedealerne i denne første uge af januar skal fastsætte en pris på aktierne, sker det i nogen udstrækning i blinde.

Bøgerne for 2017-regnskaberne er lukkede, men resultatet af anstrengelserne for det forgangne år samt ikke mindst forventningerne til 2018 offentliggøres først om nogle uger. Derfor vil vi næppe høre mange topchefer udtale sig offentligt i de næste uger, hvor børsselskaber med kalenderåret som regnskabsperiode er i den såkaldte stilleperiode.

Sidst på ugen, faktisk skal vi helt hen til fredag, begynder det at pible ind med nøgletal for den økonomiske udvikling herhjemme og i udlandet. De friske tal for tvangsauktioner og konkurser i Danmark rummer næppe overraskelser, for dansk økonomi kører som smurt, og derfor er tvangsauktioner og konkurser sjældne.

Større interesse er der givetvis omkring fredagens kongetal fra USA – tallet for jobskabelse i Trumps eget land. Det er sandsynligvis det nøgletal, der giver den bedste indikation af udviklingen i den amerikanske økonomi lige nu. Og dermed også det nøgletal, som kan ryste eller afstive præsidenten himself.

Tallene for jobskabelsen i USA har generelt været positive igennem 2017, dog med et par enkelte månedsskuffelser indimellem. Men beskæftigelsen er dog så stærk, og arbejdsløsheden dermed så lav, at chefen for den amerikanske centralbank, Janet Yellen, i flere omgange i 2017 hævede den ledende rente, senest i december 2017.

Netop demokraten Janet Yellen afløses som FED-chef om en måneds tid af republikaneren Jerome Powell. Og hm, hvad får det så af betydning?

Alle kloge hoveder mener at vide, at Powell vil fortsætte med at stramme penge­politikken, altså hæve renten med små nøk, hele tiden styret af udviklingen i kongetallet for jobskabelse. Det vil sige, at aktiemarkedet i 2018 ikke kan forvente at få hjælp af den rekordlave rente.

Aktierne skal så at sige klare sig selv, altså på baggrund af de enkelte selskabers regnskaber og fremtidsforventninger. Set i det perspektiv er vi således startet på et ganske eksperimenterende år. Nemlig opgaven med at komme tilbage til »normale tilstande.«

Interessant – men også skræmmende.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator