Uffe Ellemann får toppost i medieverdenen

Eks-politikeren Uffe Ellemann-Jensen skal sidde for bordenden i Thomson Reuters Founders Share Company, der gennem en gylden stemme reelt set kontrollerer magten i et af verdens største nyhedsbureauer, Thomson Reuters.

Uffe Ellemann-Jensen, Tidl. udenrigsminister Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Michael Jensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Uffe Ellemann-Jensen sætter sig første januar for bordenden for den mest magtfulde stemme i medie- og informationsgiganten Thomson Reuters.

Han bliver bestyrelsesformand for Thomson Reuters Founders Share Company, der sidder på en såkaldt gylden stemme i Thomson Reuters. Den gyldne stemme betyder, at Thomson Reuters Founders Share Company reelt kan nedlægge veto mod alle andre aktionærers forslag for Thomson Reuters sidder med en såkaldt gylden stemme, der kan forkaste andres forslag uanset flertallet.

Danmarks tidligere udenrigsminister afløser den svenske toperhvervsmand og tidligere Volvo-topchef Pehr Gyllenhammer på posten. Founders Share Company har til rolle at stå vagt om uafhængigheden i de informationer og den journalistik, som selskabet leverer gennem sine medie- og datakanaler.

"Jeg er beæret over at blive udnævnt til afløser for Pehr Gyllenhammer som bestyrelsesformand. Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at bidrage til Thomson Reuters arbejde i en tid, hvor principperne er mere vigtig end nogensinde," siger Uffe Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse.

Pehr Gyllenhammer ser Uffe Ellemann-Jensen som den helt rigtige til rollen.

"Jeg er henrykt over at byde Uffe Ellemann-Jensen velkommen som ny bestyrelsesformand, og jeg er overbevist om, at han på bedste vis vil fortsætte den tillid, årvågenhed og sikkerhed, som der eksisterer mellem Founders Share Company og Thomson Reuters," siger han.

Thomson Reuters leverer viden og nyheder til virksomheder og andre professionelle aktører om blandt andet finansielle forhold, jura, videnskab og intellektuelle rettigheder. Selskabet har 60.000 medarbejdere i 100 lande, men er måske mest kendt for nyhedsbureauet Reuters, der råder over 2.500 journalister verden over.

Før sin politiske karriere havde Uffe Ellemann-Jensen flere ledende positioner i de danske medier. Han har blandt andet været chefredaktør på Børsen, journalist på Berlingske Aftenavis, og økonomisk-politisk medarbejder på DR. Uffe Ellemann-Jensen er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet.