Udskældt storinvestor på dansk charmeoffensiv

Selv for en milliardmastodont kan massiv kritik og mistænkeliggørelse være ubehagelig.

Martin Hintze Managing Director i Goldman Sachs og bestyrelses medlem i DONG - talte på DVCA's Topmøde 2014 i Nyborg Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Finanskæmpen Goldman Sachs, der driver en af verdens største kapitalfonde, blev overordentligt overrasket over den virak i Danmark, som deres indtog i DONG Energy medførte kort før årsskiftet sidste år og i det tidlige forår i år.

Topfolk i finanskæmpen havde ikke forestillet sig, at de kunne skabe så megen offentlig ballade i Danmark endsige medføre så stor politisk uro, at den danske regering blev splittet af intern uenighed.

Det fortalte Martin Hintze, partner i Goldman Sachs, og Michael Specht Bruun, investeringsansvarlig for Goldman i Norden, tirsdag på et møde i Nyborg, hvor danske kapitalfonde, advokater, revisorer og bankfolk var samlet til et møde.

Goldmans Sachs’ optræden på mødet i Nyborg markerer samtidig et vendepunkt i den store investors strategi for Danmark.

De to højtprofilerede Goldman-direktører erkender nemlig delvist set i bakspejlet, at de kunne have ageret lidt anderledes i den danske offentlighed og dermed – i hvert fald i deres egen optik – have afmonteret nogle af de mange myter, der er om Goldman Sachs som værende særligt kynisk og pengegrisk.

Hvorfor ændre strategi? Fordi Goldman Sachs er yderst sulten på flere investeringer i Danmark og i danske virksomheder. Sammenlignet med resten af Europa ser de Danmark træde klart frem som et af de mest attraktive markeder at investere i, siger de to Goldman-topfolk.

Goldman Sachs arbejder netop på flere investeringer – store som små – i dansk erhvervsliv. Og klog af skade prøver de nu – blandt andet ved at møde pressen – at imødegå den ballade, som de nu ved, at de kan skabe i Danmark.

Hintze og Bruun er klar over, at eftersom DONG Energy-handlen begynder i mínus, er det mere op ad bakke for dem end for de fleste andre kapitalfonde og store investorer, hvis de vil købe en dansk virksomhed. Og det skyldes DONG-balladen.

Skulle Goldman Sachs derfor finde på at lægge et bud på et børsnoteret dansk selskab, kan det blive sværere at overtale særligt private investorer til at sælge. Det gav også blæst i offentligheden, da Goldman Sachs i 2005 sammen med EQT købte ISS og efterfølgende afnoterede selskabet. Men dengang var det anderledes, da blev Goldman Sachs anset som en stor kapitalfond på linje med så mange andre.

I dag er billedet af Goldman Sachs forværret i den danske offentlighed, og det er stor-investoren klar over.

Uanset hvor attraktivt et investeringsland, Danmark er for Goldman, kræver det en anden og mere proaktiv og imødekommende strategi i dag.

Generelt er opfattelsen af kapitalfonde ellers blevet væsentligt mere nuanceret i Danmark i løbet af de seneste fem-seks år. Kapitalfondsejerformen anerkendes i langt højere grad på linje med andre ejerformer som en, der kan have sin berettigelse for en given virksomhed på et givent tidspunkt. Kapitalfonde har vist, at de kan skabe resultater og stor værdi – se bare Chr. Hansen – og at de kan skabe væsentlig vækst, se bare Pandora.

Den hårde kritik af kapitalfonde, som blandt andet tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) blev bannerfører for i midten af 00erne, er i dag i overvejende grad forstummet.

Men ikke over for Goldman Sachs i Danmark. Derfor er kalkulen blandt topfolkene i den amerikanske finanskæmpe, at det bedre kan betale sig at åbne i hvert fald en lille smule op og prøve at forklare sig mere.