De ligger væltet over kantsten, optager parkeringspladser, hober sig op i jernstativer, står midt på fortove og slingrer usikkert gennem byen. De har været genstand for debat og enorm utilfredshed blandt københavnere: udlejningscyklerne.

Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune anslår, at der i 2025 er 8.720 tilladte delecykler i København fordelt ud på operatørerne Bolt, Donkey Republic, Dott og Lime. Det er en stigning på 1.670 siden 2022.