Udhulet reklameskat under angreb

En reklame­skat er på vej, men modstanderne – der nu rotter sig sammen – har ikke opgivet kampen. Skatten kan koste hundredevis af danske arbejdspladser, og provenuet er blevet voldsomt udhulet, lyder det bl.a. om skatten, der betegnes som alt fra decideret dum til konkurrenceforvridende.

Stærke kræfter har slået sig sammen for at bekæmpe regeringens plan om at indføre skat på husstandsomdelte reklamer. Foto: Kim Haugaard Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tirsdag åbner Folketinget, og i dette folketingsår vil et af de ømtålelige emner være endnu et forsøg på at indføre en reklameskat i Danmark. Det er langtfra første gang.

Regeringen satser nemlig på at indføre en reklameskat, eller mere præcist »Lov om afgift af husstandsomdelte reklamer«, i andet halvår af 2015. Reklameskatten er efterhånden en gammel traver, da regeringen, der dengang bestod af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF, i 2011 lancerede initiativet på Enhedslistens initiativ.

Siden havnede sagen hos EU-Kommissionen, der havde en del indsigelser mod afgiften, men i sommer gav den så endelig grønt lys.

»Det er decideret dumt,« lyder det fra Thomas Torp, adm. direktør i Grafisk Arbejdsgiverforening, der arbejder hårdt på at få politikerne til at skifte mening.

Lige nu er der flertal i Folketinget for at indføre reklameskatten, og det kan ifølge Thomas Torp koste dansk erhvervsliv – og i særdeleshed hans medlemmer – dyrt.

»Det helt åbenlyse er tabet af over 600 danske job. Skatten svarer til, at staten konfiskerer 150 mio. kr. af virksomhedernes markedsførings­budgetter,« siger han.

Men tøv en kende. Hvor kommer ønsket om at indføre en skat på tilbudsaviser fra? Jo, det skyldes bl.a. en umiddelbar irritation og indignation over, at danske postkasser og brev­sprækker uge efter uge fyldes med tilbudsaviser.Ofte ligger de og sviner i opgange og ved containere. Enhver, der har oplevet dette, kan vel ikke være uenig i, at der er tale om et værre ressourcespild og miljøsvineri?

»Jeg forstår udgangspunktet, men det har meget lidt med virkeligheden at gøre. F.eks. produceres mere end 80 pct. af alle reklametryksager i Danmark i dag på et Svanemærket trykkeri, hvor miljøbelastningen er meget lav,« siger han.

»Det er fint nok, at café latte-segmentet i storbyerne bliver indigneret og vil redde miljøet, men jeg håber, at vores folkevalgte baserer deres beslutninger på facts og ikke følelser. Den negative miljøeffekt af tilbudsaviser er meget lille,« hævder Thomas Torp.

Det er i øvrigt langtfra første gang, at man fra dansk side forsøger at indføre en reklameskat. Under regeringen Nyrup havde man i 1998 planer om den samme afgift på omdelte tilbudsaviser, men Skatteministeriet konkluderede dengang, at den ville være næsten umulig at administrere. To år senere, i 2001, foreslog SF igen indførelse af afgiften, men heller ikke dengang blev det til noget.

I Sverige har man tidligere haft en til­svarende reklameafgift, men den blev droppet på grund af netop de vanskeligheder, som Skatte­ministeriet påpegede, da Nyrup ville indføre den.

Grafisk Arbejdsgiverforening er langtfra ene om kritikken af reklameafgiften, der fra politisk side kritiseres af bl.a. Venstre. Også Kreativi­tet & Kommunikation – reklame­bureauernes brancheorganisation – er modstander af reklameskatten.

Derudover har FK Distribution, der tjener masser af penge på at sende tilbudsaviser ud til danskerne, stævnet EU-Kommissionen ved EU-Domstolen. FK Distribution har hyret advokatfirmaet Bech-Bruun, der vender tommel­fingeren nedad til reklameskatten.

»Kommissionen forholder sig i sin behandling ikke til, om der med fritagelse for reklame­afgift til blandt andet dagblade og ikke-omdelte tryksager er ydet statsstøtte i henhold til reglerne om det indre marked,« lyder det fra Grith Skovgaard Ølykke, der er lektor i EU-ret og statsstøtte ved CBS.Og hun bakkes op af Lotte Engbæk Larsen, markedschef i Dansk Erhverv.

»Afgiften er konkurrenceforvridende i forhold til andre markedsføringskanaler. Det er en urimelig afgift, som vil bremse forbruget og koste danske arbejdspladser. Derfor mener vi, at regeringen bør droppe planerne om at indføre reklameafgiften,« siger hun.

Dermed er det tydeligt, at stærke kræfter – der ifølge Markedsførings oplysninger udover de allerede nævnte rummer virksomheder og organisationer som Jysk, HK Privat, De Samvirkende Købmænd og reklamebureauet Envision – har slået pjalterne sammen i kampen mod reklameskatten.

Hvad prøver I på?

»At få stoppet reklameskatten. Allerede nu er der på området sket meget, som slet ikke er medregnet i regeringens forslag,« siger Thomas Torp.

Han henviser til, at det danske forbrug af reklameaviser alene fra 2011 til 2012 faldt med 22 pct. målt i omsætning. Går det, som Grafisk Arbejdsgiverforening regner med, vil provenuet falde til 88 mio. kr. ved fuld indfasning, mens en halvering vil få provenuet til at falde til omkring 60 mio. kr.