Udfordrende markedsvilkår presser Saniståls bruttoavance

Sanistål måtte i tredje kvartal af 2014 stadigvæk kæmpe med svage markedsvilkår i bygge- og anlægsbranchen.

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens det blev til en lille vækst i omsætningen til 1107 mio. kr. fra 1097 mio. kr. i tredje kvartal sidste år, faldt resultat af primær drift til 17,4 mio. kr. fra 30,9 mio. kr.

- Omsætningen udviklede sig positivt i Danmark, mens der var et fald i Østeuropa blandt andet afledt af krisen i Ukraine, skriver Sanitsål om udviklingen i tredje kvartal, hvor bruttoavancen blev reduceret med 8 mio. kr. som følge af udfordrende markedsvilkår og lavere stålpriser.

Bruttoavancen faldt til 25,1 pct. fra 26,1 pct. i tredje kvartal sidste år. Omkostningerne voksede samtidig til 248 mio. kr. fra 243 mio. kr., da andre eksterne omkostninger steg med godt 5 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Personaleomkostningerne var derimod uændrede.

Endelig skal nedgangen i resultatet af primær drift ses i lyset af, at resultatet fra associerede virksomheder, det vil sige A&O Johansen, faldt til 5,5 mio. kr. fra 11,7 mio. kr. i tredje kvartal sidste år.

Resultatet før skat landede i kvartalet på 11,2 mio. kr. mod 30,5 mio. kr. i samme periode sidste år, og resultatet efter skat faldt til 10,3 mio. kr. fra 26,3 mio. kr. i tredje kvartal af 2013.

Sanistål venter stadig et resultat af den primære drift (EBIT) på mellem 70 og 100 mio. kr. for hele regnskabsåret, men regner nu med, at resultatet lander i den lave ende af intervallet.

Præciseringen skyldes, at stålpriserne mod forventning ikke er steget i andet halvår, skriver Sanistål.